Der mangler hverken god vilje, pæne ord eller fine klistermærker i de afsnit af Lars von Triers legendariske tv-serie Riget, hvor den velmenende overlæge Einar Moesgaard (Holger Juul Hansen) forsøger at få sin "Operation Morgenluft" på vingerne. Lige lidt hjælper det.

Overlægen prøver ellers ihærdigt, for det kører ikke for hans afdeling på det store hospital. Men trægheden og skepsissen vinder, og Operation Morgenluft går i sig selv.

Nu er der langt fra Riget til Borgen. Og SF-formand Pia Olsen Dyhr har noget bedre fat om sit parti end Moesgaard har om sin afdeling. Men derudover kunne det godt se ud som om, Olsen Dyhr og hendes nærmeste står over for en opgave, der er lige så vanskelig som overlæge Moesgaards.

Det er lidt op ad bakke, det med at skabe begejstring og få SF tilbage i kredsen af større og betydningsfulde partier i dansk politik.

Sårene fra regeringstiden

Der er udbredt skepsis blandt vælgerne, og dele af baglandet er frustreret og utålmodigt. Valget i 2015 var en skuffelse, og regeringsdeltagelsen skæmmer stadig SF's navn og rygte hos visse vælgergrupper. Muligvis mest hos de lærere, der blev ramt af regeringsindgrebet i deres konflikt. Men ikke kun dem.

SF-toppen har brug for at få gang i "Operation Optimisme", og landsmødet på Vejlekanten i weekenden skal gerne være begyndelsen. Det er der bare ingen garanti for.

Vælgerne går forbi SF

Målingerne ligger på samme lave niveau som valgresultatet, og selv om Socialdemokratiet har mistet tilslutning, så er vælgerne ikke søgt mod SF. SF-toppen må konstatere, at Enhedslisten og Alternativet tydeligvis fremstår som mere attraktivt. Eller SF fremstår som mindre interessant. Resultatet er det samme.

Den politiske dagsorden siden valget i juni har langtfra været ideel for SF. Meget har handlet om flygtningestrømme og udlændingepolitik - et politisk felt, hvor mange vælgere tilsyneladende har svær ved at få øje på en klar SF-profil. Måske fordi den ikke har været der - hvad Pia Olsen Dyhr så prøver på at rette op på i forbindelse med landsmødet.

Pia Olsen Dyhr skærper profilen

SF er presset i udlændingepolitikken - fra begge sider. Socialdemokratiet under Mette Frederiksen melder hårdt ud og er med Venstre og DF det meste af vejen. Enhedslisten og Alternativet samler, sammen med De Radikale, vælgere op, der er trætte af den hårde linje og den hårde retorik. SF har ikke fået skabt en profil, der tiltrækker hverken den ene eller anden vælgergruppe.

Dét har SF-formanden nu taget fat på.

Linjen et at tale om hjælp og fælleseuropæiske løsninger, når det gælder flygtningestrømmene. Men vigtigere: at være skarp og krævende, når det gælder integrationen i Danmark. Det mest markante udtryk for den linje er forslaget om at trække indvandrerkvinder i kontanthjælpen, hvis de ikke deltager i aktiviteter, der skal trække dem ind i det danske samfund, så at sige.

Forslaget er nyt i SF-sammenhæng. Tonen er skærpet - og så er det godt nyt for Pia Olsen Dyhr, at ganske mange i SF's bagland er enige i den nye kurs. Det fremgår af en Ritzau-rundspørge. Ja, det er faktisk afgørende for SF-formanden, når nu udlændingespørgsmålet er så centralt.

Striden om Mette F

Reaktionen fra Enhedslisten og Alternativet bliver formentlig skarp, og stemningen i Rød Blok er anstrengt just nu. De to partier står i øjeblikket forrest, når det gælder hård kritik af Socialdemokratiet. Enhedslisten taler om behovet for en "forandringsblok" og ledende folk fra Alternativet erklærer centrum-venstre- drømmen for død.

Midt i det hele står Pia Olsen Dyhr, der har valgt at kritisere Alternativet og Enhedslisten - og tilsvarende tage Mette Frederiksen i forsvar. I øvrigt ledsaget af en hård kritik af Helle Thorning-Schmidt, der fik fornærmet samtlige SF'ere ved helt at ignorere partiet i talen ved sin store afskedsreception.

SF Classic

Det er på sin vis ædelt af SF-formanden sådan at gå i brechen for statsministerkandidat Frederiksen. Men hun skal ikke forvente nogen videre tak, for Socialdemokraterne har fokus på de borgerlige. SF skal slås alene for at blive store igen - og det gør SF så på landsmødet med klassiske, og helt forventelige, forslag om børnefamilier og grønne initiativer.

Trygt, hvis man ellers er trofast SF-vælger i forvejen. På ingen måde overraskende. Og næppe nok til at få vælgerne til at strømme tilbage. Der er en åbenlys risiko/mulighed for, at SF havner i en situation som De Konservative:

Et etableret politisk parti, med driftssikre politikere i spidsen, sikre og kendte politiske styrkepositioner og en solid partiorganisation... som bare mister tilslutning og betydning. Fordi vælgerne bare søger andre græsgange og partier med klare svar og nye ansigter.

SF'erne risikerer at bliver venstrefløjens konservative.

Landsmødet

Med mindre altså partitoppen får gang i Operation Optimisme i SF. Hvad der i sig selv er en udfordring i et parti, hvor dele af baglandet er frustreret og utålmodigt. Det kan læses direkte ud af papirerne til SF-landsmødet og nogle af de ting, der skal diskuteres i Vingstedcentret.

Regeringsdeltagelsen, for eksempel, spøger stadig. Som om alle mulige andre ikke har problematiseret SF's regeringstid nok, så består der stadig et stort behov hos SF selv for at tale om regeringsrollen. Som om ikke mere aktuelle problemer trængte sig på - hvad de som beskrevet ovenfor gør.

Derfor skal SF's landsledelse nu fremlægge en større betænkning om alt det, SF skal huske at gøre rigtigt, næste gang partiet skal i regering. Dét er blevet det SFske kompromis op til landsmødet- alternativet var en større historisk evaluering af SF's rolle i den Thorning-regering, der allerede har taget plads i historiebøgerne.

Nyt SF-program

I samme boldgade finder vi det ønske om et nyt partiprogram, som en række partiforeninger vil sætte til diskussion på SF's landsmøde.

Ingen af forslagsstillerne er nybegyndere i SF-sammenhæng. De ved godt, at nye partiprogrammer typisk ikke er noget, man lige skriver sådan lige i en håndevending - og normalt slet ikke noget, man sådan påtvinger sin partiledelse at sætte i værk. Men de synes omvendt, partiet er i en skidt tilstand. De synes, luften skal renses efter den omstridte regeringsdeltagelse. De vil minde SF's ledelse om partiets rødder.

De virker i det hele taget ikke specielt optimistiske på deres partis vegne.

Frihed og lighed

Det er helt usandsynligt, at SF's landsmøde vil støtte forslaget om et nyt partiprogram - men det er nemt at få øje på behovet for noget, der kan få SF'erne (og dernæst vælgerne) til at tro mere på partiet igen. Det klassiske svar på den slags udfordringer er... det lange seje træk. Og virkelig at tro på, at man er på rette spor.

På SF's landsmøde vil Pia Olsen Dyhr understrege alt dette ved at minde sine partifæller om, hvad SF egentlig handler om - og altid har handlet om. Ting som frihed og lighed. Helt grundlæggende.

Det er altsammen bare ikke nogen garanti for, at tingene vender. Uanset hvor god viljen er, og hvor pæne ordene er. Bare spørg De Konservative. Eller overlæge Moesgaard, ude på Riget.