Hvis der er noget Venstres hårdtslående integrationsminister Inger Støjberg er dygtig til, så er det at komme i pressen, når hun vil.

Hun kender spillet. Hun ved, hvad det kræver, hvordan og hvornår ordene skal falde, og hun har en af de mest offensive spindoktorer på Christiansborg i sin mangeårige nærmeste rådgiver, Mark Thorsen.

Det er derfor, ingen for alvor tror på Støjbergs forklaring om, at det var helt uskyldigt, tilfældigt og ude af hendes hænder, at hun kom til at lancere noget, der ligner en veltilrettelagt pressekampagne op til Venstres landsmøde.

En kampagne der kulminerede på forsiden af Jyllands-Posten på selve dagen, hvor Venstres bagland mødtes i Herning til landsmøde med formand Lars Løkke Rasmussen som dagens hovedperson.

Kampvalg er ikke populært

Men med Inger Støjbergs meldinger om, at hun overvejer at blive kalif i stedet for kaliffen ved at gå efter formandsposten i partiet, kom lyset pludselig til at skinne på hende i stedet for formanden, og korridorernes snak handlede mest om mulighederne for, at Inger Støjberg skulle kaste sig ud i et kampvalg imod sin rival, finansminister Kristian Jensen, som ellers står som den ubestridte kronprins i partiet.

Det var ikke lige det, partiledelsen havde brug for, og utilfredsheden sev ned ned gennem alle partiets systemer til presse og menigmænd. Løkke kom til Herning for at snakke om, hvordan Venstre kan vinde valget. Støjberg forberedte sig på tiden, hvor han allerede havde tabt det.

Landsmødedeltagere vil have fest - ikke spild

Og noget tyder på, at Støjberg overspillede sine kort. Var der en mening i ordkløveriet omkring fremtidens formandskamp, må den have været, at Inger Støjberg enten rent faktisk drømmer om at blive formand, eller at hun vil sikre sig en ordentlig plads i orkestret, når tiden måtte komme.

Men venstrefolkene i Herning virkede til at være mere interesserede i at få en landsmødefest end et formandsopgør. Så hvorfor skulle Inger Støjberg sætte det til debat nu på denne festlige dag?

Den generelle vurdering er, at Inger Støjberg måske nok taler til mange vælgere på højrefløjen. Men at hun internt i partiet slet ikke har den magtbase og de alliancer på plads, som er en del af adgangsbilletten til formandskabet.

Tilbagetog

Vreden fra toppen af partiet imod hendes illoyalitet på landsmødedagen var umiskendelig. Og uanset hvor godt et personligt valg Inger Støjberg får, så er der en pris at betale i politik for den slags.

Lørdag var ikke den dag, hvor Inger Støjberg drog i formandskamp. Lørdag var en dag med Inger Støjberg på retræten.