For nøjagtig et år siden begyndte skandalesagen om de benamputerede i Region Midtjylland at rulle.

Flere borgere kunne have undgået amputation med en bedre behandling, og nu er erstatningerne for alvor begyndt at tikke ind på kontoen.

Og foreløbig bliver der tilkendt erstatning i flere sager sammenlignet med andre, store sagskomplekser, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

- Vi kender jo andre sagskomplekser med rigtig mange sager fra ét hospital eller en region vedrørende samme behandling af samme sygdomme, hvor der er søgt erstatning. Og vi kan se, at andelen af benamputerede, der får erstatning, er ret høj, når vi sammenligner med andre komplekser, siger hun.

Andelen af benamputerede, der får erstatning, er også høj sammenlignet med Patienterstatningens almindelige sager, hvor anerkendelsesprocenten ligger lige under en fjerdedel.

- Og det skyldes, at der jo desværre er sket nogle skader, så en række patienter kunne havde haft deres ben, hvis der havde været karkirurgisk behandling, siger Karen-Inger Bast.

Store beløb

Selve erstatningernes størrelse til de benamputerede er også i den høje ende, fortæller Karen-Inger Bast.

- Der er tale om høje erstatninger. Vi følger Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings tabel for mén, og det at miste et ben, som man kunne have beholdt, giver omkring 60 procent mén. Derfor er der tale om store erstatninger. Mange af dem ligger på flere hundredetusinde kroner og op mod en halv million kroner, siger hun:

- Det tror jeg ikke den enkelte patient, synes er nok. For det er jo rædselsfuldt at mangle sit ben, men i erstatningsmæssig sammenhæng er det store beløb, siger Karen-Inger Bast.

Herunder kan du se et udpluk af de sager, hvor patienter har fået erstatning (kilde: Patienterstatningen.)

Foreløbig har Patienterstatningen givet knap 5,3 millioner kroner i erstatning til 22 patienter. I et tilfælde er der udbetalt lidt over en halv million kroner.

237 borgere venter forsat på en afgørelse, og imens tikker ansøgninger om erstatning fortsat ind.

Langt de fleste afgjorte sager indtil nu er fra Region Midtjylland, der oplyser, at de foreløbig har haft udgifter for cirka fire millioner kroner til 15 benamputeredes erstatningssager.

Sagen om benamputationer begyndte i netop Region Midtjylland, hvor 194 patienter de seneste ti år kan have fået amputeret et ben, selv om det måske kunne have været undgået med forebyggende behandling.

Siden har sagen spredt sig til Region Sjælland og Region Syddanmark, der nu efter pres gør som i Region Midtjylland og undersøger alle benamputationer i de sidste ti år.

Ikke just optimist

Derfor kan der også gå lang tid, før der er et endeligt overblik over, hvor mange benamputerede der får erstatning. Så meget tyder på, at vi kun har set toppen af isbjerget, lyder det fra Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

- Det undrer mig desværre ikke, at Patienterstatningen oplever en høj anerkendelsesprocent i de her sager. I mine 12 år som formand har jeg set masser af historier om virkeligt underlige forløb, siger hun.

Marianne Palm har det seneste år deltaget i talrige møder på hospitaler og i regionerne, men hun tør ikke rigtig tro på, at behandlingen bliver så god, at den mindsker risiko for benamputation fremover.

- Jeg er desværre ikke sikker på, at de ting, der er sat i gang, kommer til at løse særligt meget. Jeg ville ønske, at jeg kunne juble, og at det var sidste gang, en borger var blevet amputeret, selvom det ikke var nødvendigt, men det tror jeg ikke på, siger hun.

I Region Midtjylland aftalte regionspolitikerne i kølvandet på sagen at styrke karkirurgien i en større udviklingsplan, hvor der blandt andet er afsat 25 millioner kroner.

Og her præcis et år efter at sagen begyndte at rulle, forsikrer Purnima Erichsen, der er konservativ formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, at det går den rigtige vej.

- Overordnet set ser det godt ud. Det betyder ikke, at vi er i mål. Vi har lavet en plan, og der skal forskellige greb til, siger hun.

Der er nemlig stadig udfordringer i samarbejdet mellem hospital og praktiserende læge eller hjemmeplejen, når benamputationer skal forebygges.

Og så erkender Purnima Erichsen, at der kunne opereres mere på for eksempel den karkirurgiske afdeling i Viborg - hvis der var flere sygeplejersker.

- Vi ville jo gerne have undgået udfordringen med rekruttering, for så kunne vi have øget operationskapaciteten der. Men på Aarhus Universitetshospital har de nu flere lejer, og der er også omfordelt ressourcer, siger Purnima Erichsen.