Hidsig debat om vildtlevende dyr på Mols: Nu vil borgmester konfliktmægle

Fritlevende kvæg og heste på Mols har ført til håndgemæng, trusler, chikane og utallige politianmeldelser

Heste græsser på Molslaboratoriet i Syddjurs Kommune. Molslaboratoriet er ejet af Naturhistorisk Museum Aarhus. (Foto: © Naturhistorisk Museum Aarhus)

I det idylliske, bakkede Mols Bjerge på det sydlige Djursland har en flok fritlevende kvæg og ponyer holdt sindene i kog hos dyre- og naturelskere så længe, at borgmesteren i Syddjurs Kommune nu melder sig som konfliktmægler.

- Det gør mig trist at se folk skændes, som de gør. Og at se, hvordan konflikten fortsætter med at blive optrappet, siger den socialdemokratiske borgmester, Michael Stegger Jensen.

Dyrene bliver ikke fodret, fordi de er en del af Naturhistorisk Museum Aarhus’ rewildingprojekt på det 120 hektar store areal, Molslaboratoriet. Her skal de holde græsset nede for at fremme biodiversiteten, og derfor får de udelukkende det at spise, de selv kan finde på arealet.

Socialdemokratisk borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen med partifælle og tidligere miljøminister, Lea Wermelin under et besøg i Mols Bjerge 2021 i forbindelsen med debatten om en ny naturnationalpark på Naturstyrelsens arealer, der grænser op til Molslaboratoriet. (Foto: © Arkivfoto/Tina Vestergaard Andersen)

Den praksis har ført til heftig diskussion om, hvorvidt dyrene sulter og lider eller modsat lever det gode dyreliv.

Ifølge Michael Stegger Jensen er han blevet opfordret til at gå ind i sagen.

- Nu har jeg talt med begge parter, og jeg kan høre, at de ikke når frem til det samme facit om projektet.

Derfor har han inviteret direktøren for Naturhistorisk Museum, Bo Skaarup, til et af byrådets temamøder. Her kan byrødderne få svar på spørgsmål om museets rewildingprojekt.

- Det er også en diskussion i byrådet, og derfor er det vigtigt for mig, at alle danner deres holdning på et oplyst grundlag, siger han.

Han understreger, at kommunen ikke skal eller kan bestemme over rewildingprojektet på Molslaboratoriet, fordi det er ejet af Naturhistorisk Museum.

Er der en gulerod i lommen?

Også forskere og ansatte på Molslaboratoriet mærker konsekvensen af konflikten om de vildtlevende ponyer og kvæg.

Flere borgere fodrer dyrene med halm og grøntsager, selvom det fremgår af skiltningen på arealet, at de ikke må.

Skiltning med fodring forbudt langs hegnet til Molslaboratoriets 120 hektar store areal i Mols Bjerge. (Foto: © Arkivfoto/Tina Vestergaard Andersen)

Ifølge museumsdirektør, Bo Skaarup, har det stået på siden vinteren 2021, og det fører nu til, at dyrene begynder at interessere sig for personalet og stedets gæster.

- Hvis dyrene er vant til at blive fodret, så opsøger de jo publikum og tænker: kunne der være en gulerod i lommen? Og det har vi ikke oplevet før, fordi de normalt selv finder mad.

Derfor advarer Bo Skaarup om, at fodring kan føre til aflivning af hensyn til de besøgenes sikkerhed.

Langt til dialogkaffe: Chikane og håndgemæng

Striden om dyrenes velbefindende på Molslaboratoriet har også haft konsekvenser for Molslaboratoriets ansatte. Flere har følt sig chikaneret i forbindelse med deres arbejde på arealerne, hvilket har ført til, at Arbejdstilsynet har tilbudt bistand i håndtering af psykisk vold.

Samtidig har stedets ansatte indberettet 52 episoder om chikane af medarbejderne eller overtrædelse af reglerne om ikke at fodre dyrene, fortæller Bo Skaarup.

- Vi har en aftale med politiet om, at de vurderer, hvilke episoder, der skal føre til en politisag. Jeg håber virkelig, det holder op, og at vi kan få en ordentlig snak om dyrene.

Derfor deltager Bo Skaarup også gerne i eventuel konfliktmægling.

- Så længe en mægling sker med en myndigheds mellemkomst, som for eksempel borgmesteren eller en professionel konfliktmægler fra politiet, er vi åbne for en tryg dialog, siger han.

Molslaboratoriet er også selv blevet politianmeldt utallige gange for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Ifølge Østjyllands Politi har de haft 35 sager alene i 2021 relateret til Molslaboratoriet.

Det har en gang ført til, at Molslaboratoriet er blevet idømt og har accepteret en bøde på 3.000 kroner for et gnavesår på en hoppes hals fra et løstsiddende GPS-halsbånd.

Senest er det kommet til håndgemæng mellem en modstander og tilhænger af rewildingprojektet, da tilhængeren filmede modstanderen i gang med at læsse hø ind over hegnet til dyrene.

Gallowaykvæg på Molslaboratoriet sommer 2022 efter en episode, hvor 6 tyre besprang to brunstige køer (Foto: © Arkivfoto/Tina Vestergaard Andersen)

Det er episoder som den, der gør, at de stridende parter lige nu er milevidt fra en kop dialogkaffe, mener Michael Stegger.

- Jeg kan høre på parterne, at det er svært for dem at sætte sig i samme rum lige nu. Der skal drikkes meget mere kaffe rundt omkring, og jeg regner ikke med dialog før efter sommerferien.

En af de borgere, der ikke er interesseret i borgmesterens konfliktmægling, er pensionisten Søren Brink. Han bor på Mols og fodrer jævnligt dyrene på Molslaboratoriet med hø.

- Bo Skaarup har udtalt sig usandt om min færden på Molslaboratoriet. Jeg har heller ikke oplevet, at dyrene er blevet mere opsøgende, fordi de bliver fodret. Så længe han ikke taler sandt, men forsøger at hænge os, der fodrer, til tørre, har jeg ikke noget at tale med manden om, siger Søren Brink.

Molslaboratoriet oplyser, at der per 4. maj i år er 13 stykker kvæg og 24 heste på Molslaboratoriet.