En af de allerstærkeste værdier i det danske samfund – let og fri adgang til sundhedsvæsenet – er voldsomt udfordret af, at flere og flere danskere får en privat sundhedsforsikring.

Sådan lyder advarslen fra en af landets førende sundhedsøkonomer, professor Jes Søgaard.

- Det strider imod værdier, vi har for det offentlige sundhedsvæsen. Det er jo ikke lige behandling, når nogen skal vente tre måneder og andre kan komme til efter godt en uges tid, siger han.

I Region Midtjylland er der eksempelvis ventetider på at komme til hudlæge på op til 43 uger, mens der kan gå over et år, før en psykiater har plads til offentlige patienter.

Med en sundhedsforsikring i hånden vil der ofte ikke gå mere end ti dage, før man kan tage plads i venteværelset.

Udviklingen skaber store frustrationer blandt praktiserende læger. I Sorring mener Henrik Idriss Kise, at der reelt er indført brugerbetaling i sundhedsvæsenet, hvor patienter er nødt til at have en privat sundhedsforsikring, hvis de vil have hurtig behandling.

Det er Jes Søgaard enig i.

- Det gælder mange specialer. Når det handler om praktiserende speciallæger har vi både geografisk og social ulighed, siger sundhedsøkonomen.

- Kapacitet tages væk

Han mener, at det er strukturen bag selve aflønningen af speciallægerne, den er gal med.

- Så længe, der er store forskelle i, hvad for eksempel praktiserende speciallæger og psykologer kan tjene ved at behandle patienter med en privat sundhedsforsikring og patienter i det offentlige, så vil de ofte tilbyde den første gruppe at komme hurtigere til, mener Jes Søgaard og uddyber:

- På den her måde tager vi jo kapacitet væk fra de offentlige patienter og bruger det på dem, der skal hurtigt til. Hvis den praktiserende speciallæge bruger al sin kapacitet på de offentlige patienter, var ventetiden måske fire uger. Nu er den så måske otte uger, fordi de bruger noget af deres tid på private patienter.

For eksempel skal en hudlæge levere ydelser for mindst 2.436.899 kroner, som er den nedre grænse. Når hudlægen en indtjening på 5.426.279 kroner, så får han kun 60 procent for ydelserne, fordi han har nået en såkaldt knækgrænse.

Hvis han - og andre praktiserende speciallæger - ufortrødent arbejder videre, så kan de sprænge det overordnede loft, som er aftalt i overenskomsten med regionerne. Og så skal de betale pengene tilbage krone for krone.

- I andre dele af erhvervslivet ville vi jo ikke sige, at når du har haft et bestemt antal kunder, så skal du sælge varen til den halve pris. Men det er jo faktisk tilfældet for de praktiserende speciallæger. Hvis ikke vi ændrer på det, vil det her problem fortsætte med at vokse, siger Jes Søgaard.

- Regionerne skal begynde at kigge på det her og sikre mere ensartethed i takststrukturerne for behandling af private og offentlige patienter, siger han.

Kühnau: Flere læger er på vej

Men i Danske Regioner afviser formand Anders Kühnau (S), at ændringer i de grundlæggende strukturer for aflønning af speciallæger vil ændre ret meget.

- Jeg tror ikke på, at det er aftalerne (overenskomst, red.), der rummer kimen til løsningen her.

- Jeg tror på, at det, der skal gøres, er at sikre en bedre fordeling af speciallægerne i alle dele af landet, sådan så der er en god tilgængelighed til at speciallæger både på sygehusene og speciallægepraksis overalt i landet, siger han.

Regionsformanden erkender, at der i øjeblikket er ulighed i adgangen til behandling i det danske sundhedsvæsen. Det "begræder" han.

- Det er det system, vi har, og regionerne skal sikre, at der er en god tilgængelighed til det offentlige sundhedsvæsen, siger han og påpeger, at der er flere læger på vej:

- Det kan vi se. Frem mod 2040 vil vi have 50 procent flere speciallæger i Danmark. Det er 7.000 flere end i dag. De er i gang med at komme ud, men det tager nogle år, før de også arbejder ude i yderområderne.

- Det er en problemstilling både herhjemme og ude i verden at få dem derud, siger Anders Kühnau.

Men er du sikker på, at speciallæger ikke holder lukkedage for at kunne betjene private kunder, som de får en højere pris for?

- Jeg hører desværre eksempler på, at nogen kommer foran i køen i forhold til andre hos privatpraktiserende speciallæger. Det må man ikke ifølge overenskomsten. Man må ikke forskelsbehandle. Man skal have hovedparten af sin arbejdstid i det offentlige:

- Vi kan godt prøve at regulere os ud af det. Det har vi talt med speciallægerne om i årevis, men det er svært at gøre. Og vi ser jo også, at lægerne tager selvbetalere ind, altså uden om sundhedsforsikringerne, fordi der er en vilje til at betale, siger Anders Kühnau.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).