Opdateret med faktaboks og nyt svar fra miljøminister, Magnus Heunicke.
Når der bliver fundet for meget PFAS eller pesticider i drikkevandet, har vandværkerne pligt til at få det løst.
Det kan ske på mange måder: Man kan blande vandet, rense det på forskellige måder, lave nye boringer, få forsyning fra andre vandværker eller lave rørledninger til fastlandet, hvis man er en ø.
Mange af metoderne er lig med regninger i millionklassen. Og ens for dem er, at de altid ender hos forbrugerne – os danskere.
Det er egentlig den, der er skyld i den konkrete forurening, der skal betale ifølge lovgivningen. Men det er stort set umuligt at finde de skyldige bag årtier gammel forurening. Derfor ender regningen hos vandforbrugerne.
Og det er ikke retfærdigt, mener Lasse Frimand Jensen, der er formand for vandværkernes brancheorganisation, DANVA.
- Det er ikke os, der er årsag til, at vores danske drikkevand er forurenet. Det er nogle produkter derude, der er årsag til det. Derfor bør regningen ikke ende hos forbrugerne, siger han.
Lad dem, der bruger stofferne, betale
På Fanø løber det op i syv millioner kroner at have fået mængden af PFAS i drikkevandet under det tilladte.
For borgmesteren på øen, Frank Jensen, fra Radikale Venstre, betyder det en stigning på vandregningen på omkring 500-600 kroner om året.
- Som et lille vandværk og en lille ø er det hårdt at løfte opgaven alene. Og det popper jo op flere steder, så det er et nationalt problem, vi er nødt til at se handling på, siger han.
Rundt i landet har flere danskere allerede oplevet stigende vandpriser på grund af PFAS eller pesticider i drikkevandet. Og flere kan se frem til det ifølge blandt andre DANVA. For det bliver sværere at finde rent grund- og drikkevand.
Det er meget individuelt, hvor meget mere forbrugerne skal have op af lommen. Men for mange vil det, ifølge DANVA, være omkring et par hundrede kroner ekstra om året.
Og selvom det kan virke som et lavt beløb for at have rent vand i hanen, så mener organisationen, at det skal ændres.
- Det bør være producenterne af de produkter, som forurener vores drikkevand, der bør betale den regning og ikke forbrugerne, siger formanden, Lasse Frimand Jensen.
Og det kan for eksempel ske gennem en afgift - for så bliver regningen betalt af alle dem, der kan være skyld i forureningen, og man er ude over problemet med at skulle finde frem til den enkelte synder bag hver forurening.
Partier vil fjerne regningen fra forbrugerne
Også på Christiansborg er flere partier klar til at se på, hvad der kan gøres - for regningen skal IKKE ende hos forbrugerne.
Det mener blandt andre Mette Abildgaard, miljøordfører for Konservative.
- Der er en række praktiske og principielle ting, vi er nødt til at drøfte nærmere. Men at der skal gøres noget på det her område, det er uden for enhver diskussion, siger hun.
Også SF, Enhedslisten og Radikale Venstre bakker op - og er klar til at give producenterne en afgift.
- Det er smart, hvis man allerede nu indregner en form for afgift eller forsikring, man så betaler, hvis man bruger de her stoffer. For vi ved erfaringsmæssigt, at vi skal ud og rydde op efter nogle af dem senere. Og så er det godt, at regningen er placeret og på plads fra start, siger Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre.
I et skriftligt svar til DR, svarer den socialdemokratiske miljøminister, Magnus Heunicke:
- Vi tager bekymringen for drikkevandet alvorligt og lytter til alle gode ideer. Allerede i dag er der mulighed for at få tilskud til beskyttelse af drikkevandsområder, så beboere i tyndtbefolkede områder kan få nedsat deres betaling.
Tilskuddet kan søges til at beskytte drikkevandsområderne, men ikke til at håndtere problemet, når skaden er sket.