Det kan være svært at få en plejehjemsplads, hvis du ikke er dårlig nok.

Antallet af plejehjemspladser i Danmark følger nemlig ikke med det stigende antal ældre. Hvor det for 15 år siden var hver tredje ældre over 90 år, der boede på plejehjem, er det i dag hver fjerde. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Og den udvikling bekymrer Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund. Han mener, at der skal ses på de krav, der afgører, om man kan få en plejehjemsplads.

- Vi skal jo sikre, at de ældre kan tilbydes en plads, der giver de vilkår, som man ønsker. Og der er meget, der tyder på, at visitationskriterierne i dag tager mere hensyn til økonomi end til de ældre, siger han.

Private aktører skal i spil

Samtidig frygter han, at de hårde krav til at få en plejehjemsplads kan skabe ulighed blandt de ældre.

- Det giver jo den bekymring, at der simpelthen kan opstå et privat marked, som har den konsekvens, at dem der har råd til at købe sig til en privat plejehjemsplads, vil gøre det. Og at vi dermed får et A- og et B-hold hos de ældre, siger Peder Hvelplund.

Bekymringen for en stigende privatisering af ældreområdet deler konservatives ældreordfører, Mette Abildgaard, ikke.

Hun mener netop, at det er nødvendigt at inddrage de private aktører, hvis vi skal komme manglen på plejehjemspladser til livs. For der er et problem, erkender hun.

- Der er ingen tvivl om, at vi får brug for markant flere plejeboliger, fordi vi får flere ældre, men også fordi vi i dag har så snævre rammer i forhold til, hvem der kan blive visiteret til et plejehjem, siger hun.

Største ønske var en plejehjemsplads

En af dem, som har oplevet, hvor svært det kan være, at få en plejehjemsplads, er Peter Thygesen fra Haderslev. Hans far på 94 år fik i februar 2022 afslag på en plejehjemsplads i Haderslev Kommune. Han var svag og kunne ikke ret meget selv længere.

- Som han selv sagde: Han var ikke bange for at dø, men bange for at dø alene, siger Peter Thygesen.

Alligevel vurderede kommunen, at Peter Thygesens far var for frisk til en plejehjemsplads. Og skruede i stedet op for hjælpen i farens eget hjem.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) skriver i en mail til DR:

- Det gør indtryk på mig, når jeg hører, at en ældre medborger er bange for at dø alene, og det gør mig faktisk også lidt vred. For sådan er der ingen, der må have det i det her land.

Kommunerne kan forvente flere penge

Samtidig understreger ministeren, at den nye regering vil se på området. Og at kommunerne kan forvente flere penge til at imødekomme det stigende antal af ældre.

- Den her regering siger meget klart, at den ældre skal have mere og reel selvbestemmelse samtidig med, at vi har valgt at lade pengene følge med det demografiske træk, så kommunerne kan følge med, skriver ældreminister Mette Kierkgaard.

Socialdemokratiets ældreordfører, Susanne Lind, fortæller, at regeringen først og fremmest har planer om at frisætte kommunerne, så der kommer større frihed til at løse problemet lokalt.

Hun understreger også, at det ikke er kommunerne selv, der skal ud og finde penge til det.

- Regeringen har planer om at sætte kommunerne fri, og pengene skal selvfølgelig følge med. Det står også i regeringsgrundlaget, at når der kommer flere ældre, så vil vi dække det demografiske træk, siger Susanne Lind.