De bøvler noget med banneret. Det er både stort og uhåndterligt, selv for veltrænede brandmænd, der er er vant til at både løfte og koordinere en indsats i en vis fart.

'Love Democracy' står der på banneret.

To ord, der skal vise, at i hvert fald de af Cataloniens brandmænd, der i dag er mødt op ved Cataloniens Historiske Museum i Barcelona, støtter den folkeafstemning, der skal finde sted på søndag

- Jeg er her for at forsvare demokratiet og retten til at stemme, siger brandmanden Carlos Jinemo.

Men støtten stopper ikke her. Brandmændene er parat til at gå endnu videre.

- Jeg vil gerne sikre, at befolkningen bliver i stand til at stemme. Vi er catalanske offentligt ansatte, og vi vil give vores støtte til vores institutioner, siger Eloi Callado, som bliver bakket op af sin kollega Pau Serra:

- Ved demonstrationer kan vi påtage os opgaven at gå mellem befolkningen og politiet, siger kollegaen.

Skal beskytte befolkningen

Stemningen i Barcelona er nogle steder nærmest sitrende her tre dage før afstemningen.

Samtidig med brandmændenes møde bliver der afholdt fagforeningsdemonstration, og det spanske politis hovedkvarter i byen er fuld af catalonske Mossos-betjente. De er klar til at forhindre, at nogen skulle få held med at gå til angreb.

Det spanske politis hovedkvarter er et både symbolsk og forhadt sted i Barcelona. Det var her, mennesker blev afhørt i Franco-diktaturets dage. Det er derfor fast rutine, at bygningen bliver beskyttet, hver gang der kan være optræk til ballade.

Votarem! Vi vil stemme

På Universitetspladsen har de studerende skruet op. De er nu formelt i strejke, de fylder hele pladsen med flag, sang og råb, og gaderne omkring er spærret af et trafikkaos, som breder sig til andre dele af byen. Kampråbet 'Votarem! Vi vil stemme' blander sig med den hidsige lyd af utålmodige bilhorn.

Drejer man hovedet væk fra demonstrationerne, så møder man mennesker, der haster forbi. De er på vej til møde og på vej hjem til børnene. Det er mennesker, der vil vise, hvor de står ved ikke at stemme på søndag.

Hos brandmændene i museet er der et overvældende flertal for at stemme ja til uafhængighed. Men der er også en, som er mødt op, fordi han ikke vil stemme ja – tværtimod. Han er imod, at Catalonien river sig løs fra Spanien.

Han fortæller, at han vil kæmpe for catalonernes ret til at blive spurgt – til at få indflydelse på deres egen fremtid. Og den ret vil han forsvare – også selv om han er uenig med langt de fleste af de kolleger, han står sammen med i dag.

Stemmesteder kan være blokeret af politi

Brandmændene er blot et eksempel på den mærkværdige og uforudsigelige situation, catalonerne befinder sig i netop nu. Ud over det mildt sagt usædvanlige i, at offentligt ansatte i uniform kan komme til at befinde sig på hver sin side af en konflikt, så er det en situation, som rummer langt flere spørgsmål end svar:

848 kommuner ud af 948 kommuner har sagt, at de vil gennemføre afstemningen. Indbyggere i de sidste 100 vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at stemme.

I de kommuner, hvor folk kan stemme, er det uvist, om stemmestederne vil være blokeret af politi, når folk kommer på søndag. Så vil det overhovedet være muligt at gennemføre selve afstemningen?

Hvis ja, kan man overhovedet stole på resultatet på grund af den indlysende mangel på orden og almindelige procedurer? Hvad skal der til, for at den catalanske regering erklærer den gyldig og grundlag for en løsrivelse?

Klar til at erklære selvstændighed

Regeringen i Catalonien har sagt, at hvis der er flertal for ja til uafhængighed, så vil man i løbet af 48 timer erklære Catalonien for en selvstændig nation. Men hvad nu hvis stemmeprocenten er under 50? Enten fordi folk ikke vil stemme, eller fordi de ikke kan komme til det, fordi stemmestederne er blokeret af politi?

Og hvad gør centralregeringen og domstolene i Madrid? Hvor langt vil de gå for at forhindre afstemningen?

Det er ikke et tilfælde, at premierminister Mariano Raroy er blevet hjemme fra EU-topmødet i Tallin. Det her er den alvorligste krise i Spanien i årtier. Det er en krise, hvor det er mere end svært at se en happy ending i form af en salomonisk løsning - et kompromis, der kan dæmpe gemytterne og stille de fleste tilfreds.

Lige meget hvad der sker på søndag, så vil det catalanske problem bestå – også på mandag.