Njet, njet, njet.
Russerne i de store byer som Moskva og Sankt Petersborg har ikke gidet at stemme ved gårsdagens valg til det russiske parlaments underhus, Dumaen.
Kun hver fjerde indbygger i de to byer har sat et kryds på stemmesedlen. På landsplan ligger stemmeprocenten på 47,5 procent, skriver nyhedsbureauet TASS.
Dermed bliver valgdeltagelsen den laveste i mange år, siger partner og rådgiver hos Policy Group og udenrigskommentator for Kristeligt Dagblad Jens Worning.
- Det dårligste valg indtil nu var i 93, hvor 50 procent stemte. Det var, efter at Jeltsin havde bombet det daværende parlament. På det tidspunkt havde russerne mistet troen på, at demokratiet var noget værd. Det her valg er dårligere. Det siger temmelig meget, siger han.
Det er ungdommen, der ikke stemmer
Han tilføjer, at især én gruppe russere har mistet troen på parlamentet og parlamentets indflydelse.
- Når stemmeprocenten er lavere i byerne end andre steder, er det antageligt et udtryk for, at det er ungdommen, der ikke stemmer. Man skal ikke engang se det som en protest, det er simpelthen et udtryk for, at valget ikke er noget, de er optagede af. Det er en apati overfor parlamentarismen og demokratiet, og det holder ikke i længden i et land som Rusland.
Jens Worning mener, tiden er inde til et generationsskifte i russisk politik. Det russiske demokrati blev født i slutningen af 80’erne og havde både en fri debat og benhårde magtkampe op gennem 90’erne. Men begge ting ophørte, da præsident Vladimir Putin kom til magten i 2000.
- Det vil sige, at den generation, der er optaget af politik, er folk fra den tid af. Der er ikke nogle unge politikere, der vil noget i Rusland. De går ind i erhvervslivet eller, som Rusland frygter, de flytter til udlandet. Og det kan Rusland ikke holde til, forklarer han.
Man vender demokratiet ryggen
Ved seneste Duma-valg i 2011 blev selve valget overskygget af befolkningens massive protester, da det kom frem, at valget måske ikke var gået ærligt til.
- I 2000, da der var vækst, var de unge mere optagede af at gøre karriere og skabe en god hverdag for deres familier. Det var den generation, der forsøgte at protestere i 2011. Det synes de ikke, de fik noget ud af. Og vi ser resultatet i dag, man vender demokratiet ryggen, siger Jens Worning.