EU-landene bliver nødt til at justere deres nuværende Kina-politik, så den tager højde for alle de udfordringer, som kineserne i stigende grad udgør over for Europa og resten af verden.

Det mener Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som nu lægger op til en revision af den nuværende strategi, der stammer fra 2019.

Dengang blev medlemslandene enige om, at de skulle betragte Kina som henholdsvis en samarbejdspartner, en økonomisk konkurrent samt en systemisk rival, der kan true vestlige værdier såsom frihandel, demokrati og menneskerettigheder.

Men siden da har "verden forandret sig helt enormt", lyder det fra kommissionsformanden, og derfor bliver medlemslandene også nødt til at kaste et grundigt og kritisk blik på deres samspil med kineserne.

- Kina har forandret sig, Europa har forandret sig, og derfor skal vores europæiske strategi også tilpasses, siger hun.

Ikke kappe alle båndene

Meldingen kommer efter den seneste tids højspændte debat om Europas forhold til Kina.

Det er især blevet aktuelt efter krigen i Ukraine, hvor styret i Beijing indtil videre har afvist at hjælpe de europæiske lande ved at lægge ekstra pres på den russiske regering. Det har skabt stor frustration rundt om i de europæiske hovedstæder, hvor man ellers havde satset på kinesisk hjælp.

Derudover har kinesernes krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang-provinsen og det stigende på pres på Taiwan også vakt bekymring.

Det samme har kineserne boykot af Litauen, efter at den litauiske regering har tilladt taiwanerne at åbne et repræsentationskontor under navnet "Det taiwanske repræsentationskontor i Litauen". Det, mener kineserne, er en blåstempling af Taiwan som selvstændig stat, hvilket kineserne er imod.

- Vi både kan og skal definere vores egen europæiske strategi og principper for vores engagement med Kina. En tilgang, som også giver plads til samarbejde med andre partnere, siger Ursula von der Leyen.

Hun understreger dog, at det ikke handler om, at europæerne nu skal til at kappe alle bånd til kineserne. Kina fylder eksempelvis meget, når det kommer til handel, og hver eneste dag handler EU-landene og kineserne for mere end 17 milliarder kroner.

Men ifølge Ursula von der Leyen er der "helt klart et behov for, at Europa arbejder på at mindske risikoen, når det kommer til nogle vigtige og følsomme dele af vores forhold."

Løkke: Kina er en rival

Det betyder ifølge kommissionsformanden, at landene skal arbejde på at blive mindre afhængige af eksempelvis sjældne jordarter og avanceret teknologi fra Kina.

Men det betyder også, at man fra EU’s side bør se på nye regler, så europæiske virksomheder hverken direkte eller indirekte er med til at hjælpe kineserne med at udbygge deres militær og efterretningstjenester.

- Kina er nu ved at bevæge sig fra en æra, hvor der har været fokus på 'at reformere og åbne sig', til en æra med 'sikkerhed og kontrol', siger hun.

Spørgsmålet om Kina er i dén grad noget, der også optager stats- og regeringscheferne rundt om i medlemslandene. Og selvom EU's overordnede forhold til Kina er blevet noget mere anstrengt i de senere år, er der fortsat stor forskel på, hvordan landene ser på det folkerige land.

Hvor især de baltiske og østeuropæiske lande efterlyser en noget hårdere kurs, mener lande som Frankrig, Tyskland og Spanien, at Europa bør holde fast i velfungerende forbindelser til kineserne – ikke mindst når det kommer til handel.

Fra dansk side ønsker udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) heller ikke at kappe alle bånd til Kina. Men han mener, at man bliver nødt til at se Kina på en helt anden og mere alvorlig måde, end man gjorde for bare ti år siden.

- Kina er verdens største land (hvad angår befolkningstal, red.) og en af verdens helt store CO2-udledere, så vi kommer ikke udenom at samarbejde med kineserne, hvis vi skal løse nogle af verdens store spørgsmål. Men Kina er også en rival, som vi skal gøre os mindre afhængige af, sagde Løkke tidligere på måneden.