USA’s interesse i Grønland går historisk langt tilbage og efter års manglende interesse er amerikanernes fokus igen rettet mod øen, der huser USA’s mest nordlige militærbase, Thulebasen.

Den blev bygget tilbage i 1951 og er en af amerikanernes vigtigste militærbaser.

Med basens radar er amerikanerne i stand til at fange informationer om missilaffyringer og sikre USA's selvforsvar.

Efter afslutningen af Den Kolde Krig faldt Thulebasens betydning, mens Kina i de senere år er begyndt at vise interesse for en række projekter i Grønland.

Dette kom særligt i fokus, da Kina sidste år forsøgte at finansiere to lufthavne i Grønland - et forsøg, som USA ikke just jublede over.

Det mundede ud i, at Danmark delvist finansierede og lånte penge til Grønland for at realisere projekterne.

Grønland har også en række naturresurser, som har tiltrukket en række internationale firmaers interesse, "men den store jackpot har ikke indfundet sig endnu", forklarer Mikkel Runge Olesen.

- Derfor vil jeg sige, at amerikanernes interesser lige nu handler om de militære interesser i forhold til Thulebasen frem for et spørgsmål om råstoffer.

I akademisk litteratur har man diskuteret, hvorvidt Danmark gennem årene har kunnet trække 'grønlandskortet' og har fået særlig god behandling af amerikanerne på grund af deres ønske om at bevare Thule-basen, påpeger Mikkel Runge Olesen.

- Det kan man især finde belæg for i arkiverne fra Den Kolde Krig, siger han.

Skal Danmark og Grønland bevare et godt forhold til USA, kræver det ikke meget mere fra landene, end de allerede leverer - nemlig, at de er samarbejdsvillige, hvad angår den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, siger seniorforskeren

- Man har efter min vurdering ladet amerikanerne have basen på meget fine vilkår for amerikanerne, siger han.

Efter Den Kolde Krigs afslutning så man, at grønlandskortet blev mindre vigtig end før, siger han.

- Men det kan så være, at kortet bliver vigtigere i takt med, at amerikanernes interesse for Arktis bliver større.

I de senere år er der sket en ændring i den amerikanske kurs i forhold til det arktiske område, hvor man blandt andet finder Grønland, fortæller seniorforskeren.

- Det er en ændring, at præsidenten i det hele taget er begyndt at interessere sig for Arktis, og der er kommet en ny arktisk strategi fra Forsvarsministeriet, siger seniorforskeren.

- De taler om strategisk konkurrence i den arktiske region i en grad, de ikke har gjort før.

- Man er begyndt at se på Arktis som et mindre fredeligt og mindre problemfrit område end tidligere, forklarer Mikkel Runge Olesen.

Regionen menes at holde på 13 procent af verdens uopdagede olie og 30 procent af den uopdagede gas samt en række værdifulde mineraler, påpeger Washington Post.

Med klimaforandring følger også nye søveje, hvorfor regionen kan byde på nye søveje, der bliver det 21. århundredes Suez- eller Panamakanaler, sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, ved en konference i Arktisk Råd tidligere i år.

Her holdt han sig ikke tilbage fra at pege på utilfredhed med kinesernes øgede aktivitet i området og sagde, at russerne allerede har "efterladt fodspor fra deres militærstøvler i sneen".

Med til mødet var blandt andet Danmark, som har en plads ved bordet på grund af rigsfællesskabet med Grønland.