Det har vakt både grin, ros og afstandtagen, at præsident Trump ifølge amerikanske medier har udtrykt interesse for muligheden for at købe Grønland.
- Jeg håber, det er en joke, for det er en forfærdelig og grotesk tanke, lyder det eksempelvis fra Martin Lidegaard (R), som foruden at være udenrigsordfører for sit parti også er formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Holder forlydenderne stik, er det ikke første gang, at amerikanerne har villet købe Grønland. Stormagten menes at have forsøgt at købe området to gange tidligere.
Mens amerikanerne ikke har haft succes med at købe Grønland, er det lykkes dem at købe en lang række andre landområder, som i dag indgår i USA.
Fordoblede sin størrelse med tidligt opkøb
USA har ekspanderet mange gange for at nå sin nuværende størrelse. Det er sket gennem en række erobringskrige, men også gennem en hel række opkøb.
Det forklarer Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske samfundsforhold og amerikansk historie på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
Han fremhæver blandt andet Louisiana-købet i 1803.
- Det var den første og nok vigtigste ekspansion af USA, siger han.
Her købte man et areal på knap 50 gange Danmarks areal for 15 millioner dollars af Frankrig.
- Det var virkelig et godt køb, fordi man simpelthen fordoblede USA's areal, siger lektoren.
Derudover var det vigtigt for præsident Jeffersons vision om et stort landsbrugsland, hvor der var jord nok til alle kunne blive selvejende bønder.
- Med det territorium ville der være jord nok til de næste 100 år, regnede han med, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Ville have europæiske lande ud
I 1819 opkøbte amerikanerne også Florida og gjorde dermed en ende på over 250 års spansk tilstedeværelse i det østlige USA, mens man i 1846 forhandlede sig frem til store landområder i det vestlige USA, som tidligere havde tilhørt briterne.
- Der har været strategiske mål om at fjerne europæiske magter fra den vestlige halvkugle, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.
Amerikanerne følte sig nemlig ikke sikre med de fremmede magter i deres baghave.
I 1853 købte man endvidere de nuværende stater New Mexico og Arizona fra Mexico.
Ekspansionerne påvirkede i høj grad den amerikanske selvforståelse i 1800-tallet, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Her herskede der en idé kaldet the manifest-destiny, forklarer han.
- Det var en forestilling om, at USA havde en nærmest gudgiven ret til at ekspandere over det nordamerikanske kontinent.
Nogle har ligefrem set det som en pligt og været i tvivl om, hvad man skulle stille op, når man havde sikret sig de sidste lommer inden for de amerikanske områder.
Ville have Grønland
I 1867 forsøgte den daværende amerikanske udenrigsminister William Seward så at købe Grønland, Island og De Vestindiske Øer fra Danmark, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
Seward så det som en del af at skabe et kontinentalt storrige med ekspansioner i de arktiske områder. Men forhandlingerne med Danmark gik i hårknude.
I stedet købte man Alaska af Rusland.
- Der var ikke så stor forståelse for det i samtiden. Der var mange, der grinte af hans bestræbelser - herunder købet af Alaska, siger lektoren.
Udenrigsministeren ønskede Alaska af strategiske årsager, men i 1900-tallet viste området sig at indeholde en ekstra bonus: store oliereserver, der har indbragt USA flere hundrede milliarder kroner.
Købte danske trope-øer
Amerikanerne havde tidligere vist interesse for De Dansk Vestindiske Øer, uden at det havde ført til et salg af de danske kolonier.
Under Første Verdenskrig blev amerikanernes interesse styrket på grund af bekymring over risikoen for, at øerne kunne ende på tyske hænder.
I 1917 solgte Danmark øerne til amerikanerne for 25 millioner dollars. Det amerikanske købstilbud blev godkendt ved folkeafstemning i Danmark. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt.
I 1946 forsøgte præsident Trumans administration ifølge AP igen at købe Grønland efter først at have været interesseret i at bytte et landområde i Alaska for Grønland.
Prisen lød efter sigende på 100 millioner dollars, men denne gang sagde Danmark nej.