Før i tiden arbejdede Pia Dannemand Simonsen mest med sovs og kartofler og kød.
Sådan er det ikke længere i køkkenet på plejehjemmet Augustenborggade i Aarhus, hvor hun er ernæringsassistent.
Nu laver de tærter og lasagner med grøntsager, æggekager og linsedeller.
- Vi har også eksperimenteret med en kage med bønner i. Vi kommer flere linser og bælgfrugter i vores middagsretter, og det er med at til at nedbringe vores CO2-aftryk, siger hun.
32 kroner ekstra for oksekød
Aarhus Kommune indførte i september deres egen afgift på nogle af de mest klimabelastende varer. Det gælder for eksempel, når der bliver købt flyrejser, mobiltelefoner, benzin og okse- og kalvekød i kommunen.
Når Pia Dannemand Simonsen skal købe ind til køkkenet, betyder det, at oksekødet koster 32,50 kroner mere for et kilo.
- Det boner vildt ud, siger hun.
Samlet set har merprisen fået forbruget af oksekød i kommunen til at falde mellem 30 og 40 procent, viser den første evaluering af afgiften.
- Det er overraskende. Vi havde regnet med et resultat, men ikke i den her grad, siger Jeppe Deleuran, der er økonomisk konsulent i Aarhus Kommune.
Afgiften i kommunen er på 1.000 kroner for hver ton CO2, den pågældende vare udleder.
- Vi vil nedbringe vores klimaaftryk i Aarhus Kommune. Derfor gør vi det økonomisk attraktivt at foretage et mere klimavenligt, mere bæredygtigt valg i indkøbsøjeblikket, siger Jeppe Deleuran.
Tiltaget er ikke en spareøvelse, da pengene, der kommer ind fra afgiften, bliver betalt tilbage til institutionerne, understreger kommunen.
Mindre kød - stort potentiale
FN's Klimapanel (IPCC) udgav i går sidste del af deres sjette hovedrapport.
Den viser, at temperaturstigningen på jorden allerede i 2030'erne vil overskride 1,5 grader, som forskerne peger på som en tærskel, hvor vores skader på klimaet hurtigt vil blive uoprettelige.
Den eneste måde at undgå det på er en drastisk reduktion i vores udledning af drivhusgasser.
Rapporten kommer også med en række løsninger og peger her blandt andet på vores kost.
- Der er et stort potentiale, hvis vi overgår fra den nuværende kost til en mere bæredygtig og sund kost. Det er godt for klimaet, og det er godt for sundheden, siger Adrian Lema.
Han er leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, der har repræsenteret Danmark under arbejdet med rapporten.
- Men forskerne peger ikke på konkrete ting, der skal gøres. Det må være op til de enkelte lande, kommuner og skoler, siger han.
Både Klimarådet og de økonomiske vismænd har peget på afgifter, som den mest effektive og billigste måde at nedbringe CO2-udslippet i samfundet på.
På den måde bliver de varer, der udleder mange klimaskadelige gasser, dyrere, hvilket kan få os til at vælge mere klimavenligt, når vi for eksempel står i supermarkedet.
Alene fra kosten ville vi ifølge Klimarådet kunne spare næsten fire millioner ton CO2 om året, hvis danskerne spiste efter kostrådene, hvilket svarer til omkring en femtedel af den CO2, Danmark skal spare i 2030.
Kostrådene anbefaler, at man spiser 350 gram kød om ugen, men danskerne spiser i dag cirka tre gange så meget.
Både Socialdemokraterne og Venstre har tidligere afvist at indføre forbrugerafgifter på for eksempel oksekød.
Den tidligere S-regering forsøgte sig i stedet med en anden vej for at få mindre kød og spare CO2, da de lancerede et forslag om at indføre to vegetardage i de statslige kantiner.
Forslaget overlevede to dage, før finansminister Nicolai Wammen trak det tilbage, da det ikke faldt i god jord hos fagforeningerne.
Skal de ældre ikke bare få en bøf?
På plejehjemmet Augustenborggade er kødet ikke afskaffet. Beboerne får stadig kød, men en eller to dage om ugen er kødfrie dage.
Har der ikke været nogen skepsis mod det?
- Jeg har selv haft den opfattelse, at det var synd for vores beboere. De er på plejehjem. Det er den sidste del af deres liv. Hvorfor skal vi ikke bare give dem den bøf med løg, siger Pia Dannemand Simonsen.
- Men jeg har fået en anden holdning til det. Jeg synes ikke, at det er synd mere. På grund af klimaet og CO2-aftrykket er vi nødt til at tænke anderledes, siger hun.
Pia Dannemand Simonsen og hendes kolleger har været på kursus, hvor de har lært at lave mad på nye måder.
- Det var den største øjenåbner for mig, siger hun.
- Og så er der jo rart at se, at vores beboere tager rigtig godt i mod det. Når vi sidder og spiser med dem, så får vi en god snak om, hvad det er vi spiser. Og de kan godt lide det, siger hun.
En af beboerne er Lisbeth Bøgh, der er ved at sætte tænderne i sin frokost. En æggekage med salat. Hun er glad for, at der er kommet mere grønt på tallerknen.
- Den anden dag fik vi squash med linser ovenpå. Så godt.
Savner du aldrig at få en hakkebøf eller en kotelet?
- Nej... Engang i mellem er det dejligt at få. Men jeg kan godt lide det her, siger hun.