Uret tikker.

Danmark har nemlig forpligtet sig til at være et grønnere land inden længe.

Klimamålet for 2025 siger, at vi skal have skåret den halve udledning af CO2 og andre klimaskadelige gasser væk i forhold til i 1990. Og endnu mere i 2030 - der hedder målet 70 procent.

Der er vi ikke endnu.

Og det går også for trægt med den grønne omstilling. I hvert fald hvis man spørger nogle af de partier i Folketinget, der slår sig op på at være de mest klimaorienterede.

De anklager regeringen for at snakke for meget og handle for lidt, når det kommer til klimamålene.

Det siger klimaordførerne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

- Det er jo fodslæberi af den værste skuffe, lyder det fra Signe Munk fra SF.

- Vi står i en alvorlig situation, og jeg tror ikke nødvendigvis, at det er sikkert længere, at vi når 2025-målet. Det er jo meget, meget graverende for klimaet, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

De sidste skridt mangler

Den seneste fremskrivning af Danmarks udledninger viser, at det overordnet set går den rette vej.

Vi får mere sol- og vindstrøm i stikkontakterne. Der kører flere elbiler på vejene. Og i erhvervslivet har især industrien fået en grønnere profil.

Men der er endnu et stykke vej igen for at nå 2025-målet.

Og siden det mål udregnes som et gennemsnit af udledningerne i 2024, 2025 og 2026, begynder det at haste.

- Jeg vil opfordre til, at regeringen indkalder til nogle drøftelser, så vi lynhurtigt kigger hinanden i øjnene og får truffet nogle beslutninger. For 2025-målet er lige rundt om hjørnet, siger Samira Nawa, klimaordfører for Radikale Venstre.

De uafhængige eksperter i Klimarådet har tre år i træk kritiseret regeringen for ikke at have gjort nok for at leve op til den halverede udledning i 2025.

Det gør også indtryk på Theresa Scavenius, klimaordfører for Alternativet.

- Det er jo sådan set så en realistisk udlægning af regeringens politik, siger hun.

- Vi synes jo så, at regeringen skulle føre en anden politik og netop lave mere klimapolitik, som faktisk gjorde, at vi kunne både nå vores mål og sørge for, at vi får en bedre og hurtigere grøn omstilling.

Biobrændsler under beskydning

For en måneds tid siden erkendte regeringen også, at der stadig mangler at blive fundet mindst 0,2 millioner ton besparelser om året for at nå op på de 50 procent. Og formentlig en del mere.

Det vil den gøre ved at indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer - lavet på for eksempel raps eller brugt fritureolie - i tanken på landets lastbiler.

Et tiltag, som det ellers bestemt ikke er alle, der kalder klimavenligt.

Det huer heller ikke de fire klimaordførere.

- Biobrændsler i diesel og benzin er en meget, meget dum vej at gå. Det vil øjensynligt bare skubbe CO2-udledningerne til andre lande, og det er jo lige præcis det, vi skal undgå, siger for eksempel Mai Villadsen fra Enhedslisten.

- Det hjælper på regnestykket, men det er ikke det, der reelt gør en forskel for klimaet, opsummerer Theresa Scavenius fra Alternativet.

Hun mener, at der burde findes flere udledninger ved at skære ned i Danmarks to mest udledende sektorer, landbruget og transporten. For eksempel ved at trække lavbundsjorde ud af drift og give bedre vilkår til el-lastbiler.

Enhedslisten nævner energieffektivisering og en forureningsafgift på landbruget.

SF og Radikale peger blandt andet på en højere dieselafgift som et af de bedste tiltag, der kan virke hurtigt.

Minister: Godt, de er ivrige

DR Nyheder har spurgt klimaminister Lars Aagaard (M) om hans reaktion på kritikken.

Han skriver i en skriftlig kommentar, at regeringen "vil tage de beslutninger, der er nødvendige for at nedbringe udledningen" og nå 2025-målet.

Og han gentager, at han vil indkalde til forhandlinger inden længe.

- Det er godt, at partierne er ivrige efter at få lukket mankoen (hullet, red.). Jeg glæder mig til at drøfte løsninger med dem inden sommerferien, og jeg ser frem til, hvad de selv har af løsningsforslag, skriver Lars Aagaard.