Se vores nye kryb: Klimaforandringer lokker insekter til Danmark

Farverige arter af tæger, græshopper og guldsmede invaderer landet i takt med, at vejret bliver varmere.

Blodcikaden er en af de insekter, der er kommet til landet inden for de sidste 20 år. Forskere regner med, at flere arter dukker op i takt med, at klimaet forandrer sig. (© ColourBox)

Har du holdt øje med guldsmedene i Danmark de seneste 10-20 år, vil du måske vide, at vi har fået en del nye arter.

- Der er godt nok sket meget med udbredelsen af guldsmede. Vi har fået arter som grøn kobbervandnymfe, lille rødøjet vandnymfe og lille kejserguldsmed, siger seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Thomas Simonsen. Han har i flere år forsket i guldsmede og sommerfugle.

Og guldsmede er langt fra de eneste insekter, hvor nye arter dukker op i Danmark. Der er en stadig strøm af arter op gennem Europa, fordi det er blevet varmere. Du kan se nogle af dem længere nede i teksten.

- Vi oplever mange nye insektarter i Danmark. Det er ret tydeligt, at det varmere vejr er årsagen til en del af indvandringen, siger Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.

- Og mange af dem, vi opdager, er fyldt med farver. Et eksempel er blodcikaden, som blev opdaget i 2006. Det er en stor cikade, der er sort og rød, fortsætter han.

Insekterne, som kommer til landet, kræver, ifølge Morten D.D. Hansen, ikke meget for at kunne leve og trives.

- De arter vi ser, er arter der trives i dét frodige kulturlandskab, vi har i Danmark, siger han.

Andre insekter forsvinder

Både Thomas Simonsen og Morten D.D. Hansen forventer, at vi vil se mange flere sydlige arter i fremtiden.

- En art, vi holder øje med lige nu, er vedbend silkebi, som nu er nået til Holland. Det er et spørgsmål om tid, før den kommer til Danmark. Men generelt er det svært at sige præcis, hvilke arter der kommer, siger Morten D.D. Hansen.

Men klimaforandringer giver ikke kun varmere vejr. Forskere regner med, at der kommer mere ustabilt vejr med tørke og kraftig regn. Og det får en negativ betydning for en række insekter.

- Det bliver kritisk for en del insekter. Og det betyder, at mange af de insekter vi kender, vil gå tilbage i bestanden, siger seniorforsker Thomas Simonsen og fortsætter:

- Men der vil altid være nogen, som kan tilpasse sig de nye forhold. Vi vil nok også få nogle nye sommerfugle, som godt kan leve i det skiftende vejr.

Flammelibel

(Foto: © Kent Olsen, Naturhistorisk Museum)

Fundet: 2015 Den knaldrøde guldsmed blev opdaget tæt på Billund Lufthavn. Den lever normalt i Sydeuropa, Afrika og områder i Asien.

Rubinrød Seksøjespinder

(© WikiMedia Commons)

Fundet: 2005/ 2015 Rubinrød Seksøjespinder er en spindler og ikke et insekt. Den har seks øjne, som er arrangeret i en oval ring. Arten blev første gang set i 2005 i Rødbyhavn, og i 2015 blev den fundet på Godsbanen i Aarhus. Den kan nu sprede sig til flere steder i landet i takt med klimaforandringerne.

Blodcikaden

(Foto: © David R Murphy, COLORBOX)

Fundet: 2006 På trods af navnet suger blodcikaden ikke blod, men lever i stedet af saft fra blade. Insektet blev første gang set ved Frøslev Mose i Sønderjylland.

Grøn Kobbervandnymfe

(© WikiMedia Commons)

Fundet: 2005 Grøn kobbervandnymfe er den største kobbervandnymfe i Danmark. Indtil videre er den blevet set i det sydlige og sydøstlige Jylland og på Als.

Stribetægen

(Foto: © Marianne Graversen, Naturhistorisk Museum)

Fundet: 1992

Stribetægen bliver også kaldt AC Milan-tægen, fordi den har de samme farver som fodboldklubbens spilletrøjer. Tægen, der blev opdaget flere steder tilbage i 1992, har efterhånden bredt sig til flere steder i de sydøstlige egne.

Ifølge forskere fra Naturhistorisk Museum er alle fem arter kommet til landet på grund af klimaforandringer.

Bliver måske et problem

Når nye arter kommer til et land, kan de lave ravage i økosystemerne. Men det er svært at forudsige hvordan.

- Der kan sagtens være nogle insekter, som slet ikke er skadelige, der hvor de lever nu, men når de kommer hertil, kan de pludselig gå hen og blive et problem. Men vi ved simpelthen ikke, hvad der potentielt kan blive et skadedyr, siger seniorforsker Thomas Simonsen.

- Men skadedyrene får frit spil, hvis ikke de har nogle naturlige fjender, som for eksempel parasitter, svampe eller andre insekter, fortsætter han.

Ifølge Thomas Simonsen kan der i fremtiden komme arter, som vi slet ikke har hørt om før.

- Der findes jo mange millioner insektarter i verden. Det betyder, at der kan komme arter, vi slet ikke vidste fandtes, siger han.