Det vakte stor kritik, da en rapport i foråret 2013 viste, at behovet for soja til foder til danske svin, køer og høns lægger beslag på et område i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Især fordi produktionen af de 1,5 millioner ton om året betyder, at værdifuld regnskov bliver fældet, og fordi markerne bliver sprøjtet med sprøjtemidler, der er forbudt i EU på grund af, at de skader både mennesker og dyr.
Fødevareministeriet forsøgte sammen med interesseorganisationer forgæves at få landbrugets organisationer til at indgå en aftale om kun at købe certificeret soja, der er produceret uden at skade naturen og mennesker. Men landbruget mente, at deres egne regler for leverandører var dækkende.
Nu håber danske forskere sammen med den danske græskoncern DLF-Trifolium A/S at udvikle et dansk alternativ til sojabønnerne, der kan begrænse behovet for import af soja.
Foderet skal sikre mad til os
Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet vil sammen med græskoncernen finde frem til en biomasse, primært græsser, der har så højt proteinindhold, at det kan bruges til foder til forskellige dyr og dermed erstatte sojaen. I sidste ende handler det om at producere mad mere bæredygtigt til verdens voksende befolkning.
Professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet Jan Kofod Schjørring står i spidsen for projektet BioValue, der har været i gang et par år.
Han forklarer til DR Viden, at Københavns Universitet har ekspertisen inden for de analytiske metoder til at se på proteinsammensætningen og sukkerdelen i biomassen. Men nu får man så DLF-Trifolium med, der er blandt verdens førende græs- og kløverfrøsproducenter, og koncernen har et dyrkningssystem på dets marker, som universitetet aldrig ville kunne matche.
Enorm genetisk viden om græs
- DLF-Trifolium har en enorm viden om græsarter og deres dyrkningsmæssige egenskaber, fx hvor robuste de er over for tørke, nedbør, lave temperaturer og frost, og hvor kvælstofskrævende de er, siger Jan Kofod Schjørring.
- Det vil sige hele den baggrundsviden om det genetiske materiale, der er enormt værdifuldt i forhold til at undersøge, hvor meget protein og hvor meget kvalitet man kan få ud af forskellige græsarter. Så det er hele samspillet mellem de basale dyrkningsforhold og udbyttet, der vil kunne speede processen op, siger han.
Når så Københavns Universitet har fundet frem til de mest ideelle kombinationer af græs, tager Aarhus Universitet over og laver de egentlige dyreforsøg med køer og andre drøvtyggere.
Lokaltproduceret foder er mere grønt
Der er behov for at producere mere mad i fremtiden, fordi verdens befolkning vokser. Samtidig er der behov for, at produktionen ikke belaster Jorden yderligere. I den kontekst vil lokaltproduceret foder også være at foretrække, siger professoren.
- Det vil være smart miljømæssigt at undgå dyrkning af sojabønnerne i Sydamerika og importen og dermed transport af dem, og der arbejder vi på at få en danskproduceret proteinkilde, som kan leveres med færre miljøomkostninger og give en mere direkte forsyningssikkerhed, siger Jan Kofod Schjørring.
- Samtidig vil de flerårige græsser, vi går efter, være mere miljømæssige favorable at dyrke end etårige afgrøder. De kræver mindre kvælstof, fordi de er bedre til at udnytte kvælstoffet, som de får. Og målinger viser, at udvaskningen af kvælstof fra flerårige marker er meget lav. Man skal heller ikke arbejde så meget med jorden, så der skal heller ikke så meget energi til for at dyrke markerne, siger han.
Jord nok til biomasse
I forbindelse med projektet har man også undersøgt, om der reelt er landbrugsjord nok i Danmark til proteinfoder, og det mener forskerne på Københavns og Aarhus Universiteter, at der er.
BioValue bliver ud over penge fra en række private virksomheder og fonde også støttet offentligt med penge fra to tidligere statslige fonde, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation, der i dag er en del af Innovationsfonden.