En gruppe forskere har undersøgt konsekvenserne af fortsat udledning af drivhusgasser og konkluderet, at vi ikke kan nøjes med at omstille vores energiproduktion til vedvarende energi. For at reducere udledningen af drivhusgasser er ikke længere nok.
Skal vi undgå, at kommende generationer bliver voldsomt negativt påvirket, bliver vi nødt til at arbejde hen imod en negativ udledning - altså at finde ud af at suge CO2 ud af atmosfæren, forklarer de.
- Fortsat høj udledning fra fossile brændstoffer vil bebyrde unge mennesker med massive, dyre oprydningsproblemer og voksende negative klimaeffekter. Det bør forpligte og tilskynde verdens regeringer til at ændre deres energipolitik, uden yderligere forsinkelse, siger James Hansen fra Columbia University Earth Institute i en pressemeddelelse.
Verdenskendt klimaforsker
James Hansen er en af verdens mest kendte klimaforskere, der allerede i 1988, mens han arbejdede for NASA, slog alarm overfor den amerikanske kongres omkring klimaforandringerne.
Han har ledet det forskerhold, som har undersøgt konsekvenserne af fortsat udledning for de kommende generationer.
500.000 milliarder euro
Og prisen bliver høj, hvis vi venter med at gøre noget.
Rent økonomisk kommer vores børn til at skulle investere 500 billioner - 500.000 milliarder - euro i teknologi, der kan fjerne kuldioxid fra luften. Hvis vores udledninger fortsætter som nu.
Udfaser vi lynhurtigt fossile brændsler snart, bliver prisen for at udtrække CO2 af luften, langt mindre, vurderer forskerne.
Vi kan nemlig komme et langt stykke af vejen ved at plante skove og omlægge vores landbrug.
Gør vi ikke noget, kommer det til at koste på andet end pengepungen.
Enorme konsekvenser
Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver enorme, vurderer forskerne. De vil medføre alvorlige hedebølger, storme, oversvømmelser, tørke og en øget vandstandsstigning.
Det kommer til at påvirke millioner direkte - og vil medføre enorm ustabilitet globalt.
Stigningen i havniveauet i dette århundrede på mellem en halv og en hel meter, hvilket måske er uundgåeligt, selv hvis udledningsniveauet falder, vil få dystre konsekvenser, skriver forskerne i deres videnskabelige artikel.
Vandstanden kan stige med flere meter
Men de blegner i forhold til den humanitære og økonomiske katastrofe, en vandstandsstigning på flere meter vil medføre, fortsætter de.
- Vi viser, at målet med at begrænse den globale opvarmning til kun to grader celsius, i forhold til det præ-industrielle niveau, ikke er nok. En temperaturstigning på to grader vil være varmere end Eem-tiden, hvor havniveauet var 6,9 meter højere end i dag, siger James Hansen.
Eem-tiden sluttede for omkring 115.000 år siden, og var en varm periode mellem to istider.
Ifølge forskerholdet kan en langvarig global temperaturstigning på to grader - og endda 1,5 grader - betyde langsomme såkaldte klima feedbacks - selvforstærkende effekter.
Det kan blandt andet betyde, at iskapperne smelter, som de gjorde det i Eem-tiden, hvilket vil medføre voldsomme vandstandsstigninger.
Dansk forsker: De har ret
Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af Nansen Centeret i Bergen, er meget enig i James Hansen og hans holds konklusioner.
- Jeg synes James Hansens seneste artikel rammer hovedet på sømmet. Vi skal som samfund ikke kun forebygge men også helbrede, siger han.
- Vi skal både begrænse udledningen af CO2, men vi skal også suge CO2 ud af atmosfæren, så vi får et negativt CO2-udledningsbudget.
Ifølge Sebastian Mernild skal vi have for øje, at den nuværende grønne omstilling ikke har haft nogen nævneværdig effekt på indholdet af CO2 i atmosfæren.
For selvom vi langsomt reducerer vores udledning af CO2, kommer det til at tage enormt lang tid, før CO2-koncentrationen i atmosfæren bliver påvirket.
CO2 niveauet er rekordhøjt
I dag er koncentrationen af CO2 på såkaldte 400 parts per million i atmosfæren. Før industrialiseringen var den koncentration på omkring 280.
Det er allerede muligt at fjerne CO2 fra atmosfæren med nuværende teknologi, men det er langt dyrere end at sørge for at reducere udledningen.
Ifølge Philip Fosbøl, som er lektor ved Center for Energiressourcer ved DTU, kan vi rent praktisk opsuge CO2 fra atmosfæren og opbevare det under jorden.
- Grunden, til at vi har det her store problem, er, at vi har taget meget CO2 ud af Jorden, og vi bliver nødt til at putte det tilbage igen, hvor det kom fra, siger han til DR Nyheder.
- Vi kan i virkeligheden bruge et gasreservoir, som vi har tømt for gas, og så putte CO2'en tilbage derned igen. Det har jo været dernede i millioner af år.
https://www.youtube.com/watch?v=4v2_4Dr2Gds