Den danske gastrofysiker Mie Thorborg Pedersen fra SDU eksperimenterer lige nu med at gøre gopler til spændende mad for et dansk publikum. Ved at tørre goplerne, har hun lavet en ret, der nærmest minder om chips.

Og det bliver sikkert ikke sidste eksempel på alternativ brug af havets ressourcer. Bevægelsen mod udnytte havenes mange andre muligheder er noget, vi kommer til at se fremover, fortæller professor Jens Kjerulf Petersen fra Dansk Skaldyrcenter under DTU Aqua.

Jens Kjerulf Petersen arbejder til dagligt med at finde nye metoder, så vi bedre kan udnytte den såkaldte “blå biomasse”, dvs. den biomasse, der kommer fra vore have og kyster.

Lige nu arbejder Dansk Skaldyrcenter fx. med at dyrke muslinger og tang, som skal bruges til menneskeføde eller på anden måde udnyttes. Det er ressourcer, som man fx. i Asien har været gode til at udnytte, men som vi kan blive meget bedre til herhjemme.

- Blå biomasse er et område, der både i Danmark og internationalt har fået et øget fokus. Det er fx. også tydeligt i EUs forskningsprogrammer lige nu, fortæller Jens Kjerulf Petersen.

Pressede fødevarer

Når forskerne i den grad kigger på vores hav og kyst som nye områder, man kan udnytte til fødevareproduktion, så er det, fordi vi forvejen har nået grænsen med, hvad vores landjord kan levere.

- I Danmark har vi opdyrket praktisk talt alt, hvad vi kan i forhold til fødevareproduktionen, fortæller professoren.

Også globalt er det vigtigt, at vi bliver bedre til at udnytte havets alternative fødekilder bedre, fordi klodens befolkningstilvækst gør det nødvendigt at finde nye fødekilder.

- Der er kun så meget regnskov, man kan brænde af for at skabe landsbrugsjord til fx. sojaproduktion, fortæller han dystert.

At dyrke i 3D

Når hav og kyst er så spændende som kilde til flere dyrkede fødevarer, så skyldes det, at man i større grad kan udnytte en “3D”-effekt i havet, fortæller professoren.

- Der er ikke blot mere hav end land på kloden, men havet gør det muligt at dyrke fødevarer i “3D”. På landjorden kan man kun bruge overfladen til at dyrke fødevarer, men i havet kan man dyrke fødevarer i hele vandsøjlen altså i tre dimensioner

Og det er derfor vigtigt, at vi lægger energi i at bruge haven som ny “landbrugsjord”, mener professoren.

- Vi har udnyttet de vilde bestande af fisk, skaldyr og lignende i havene maksimalt. Nu bliver vi nødt til at udnytte havet bedre som aquakultur og dyrke nye fødevarer som fx. tang og muslinger.

Udnyttelse af de nye vilde dyr

DTU Aqua kigger på søstjerner som mulig fødekilde lige nu - ikke som afgrøde, man kan dyrke - men fordi de er problematiske ved vore kyster:

- Søstjernernes antal er steget over de sidste par år og udgør en trussel mod muslingefiskeriet, fortæller han og uddyber:

- Hvis vi kan udnytte søstjerner kommer det næsten til at fungere som “kinderæg”, dels får man fjernet noget, der truer den primære fødekilde, men samtidig kan man også udnytte søstjernerne som foder til husdyr eller til selv at spise. Og lavpraktisk kan det også skabe nye jobs i randområderne.

Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der er villige til at investere i udnyttelse af søstjernerne.

Ude af balance

Forandringerne i havene, der leder til den øgede mængde søstjerner og gopler, har sandsynligvis mange årsager.

- Det skyldes formodentligt at alle andre danske økosystemer er forstyrrede. Når man har intensiv landbrugsdrift i årtier, så vil det få en betydning for vores hav og kyst. Der siver for meget næring ud i havene, der forstyrrer systemerne, fortæller han.

Samtidig har klimaforandringerne formodentligt også en betydning. De milde vintre som de kan forårsage, betyder sandsynligvis, at flere søstjerner overlever vinteren.

- Både gopler og søstjerner er “deadends” i havets fødekæder, de leverer ikke nogen værdi i sig selv. Ved at udnytte dem, mindsker man måske de problemer en eksploderende bestand kan være skyld i.

Lavere klimaaftryk

Endeligt er der en ikke ubetydelig fordel ved at udnytte havets frugter bedre. Klimaaftrykket af fx. tang eller muslinger er langt mindre end af fx. kvæg.

- Hvis man kan udnytter muslinger eller tang bedre, så har du en fremragende fødekilde, der udnytter de næringsrige danske vande.

Vi skal blot blive bedre til at udnytte dem og gøre dem tilgængelige.

- Lige nu er tang eller friske muslinger ikke en del af vores dagligdag i supermarkeder. Så det kræver, at der er nogen, der gør forsøget med at gøre dem tilgængelige, forklarer han.

Når friske muslinger er blevet mere almindelige i vores supermarkeder, så bliver gopler eller søstjerner måske det næste. Og bliver de ikke til menneskeføde, kan det bruges til at fodre dyr, mener Jens Kjerulf Petersen. Det er nemlig et bæredygtigt alternativ til soja, som vi bruger som dyrefoder.