En støvsuger, hvor posen var fuld og blot skulle skiftes, er et af de mere bizarre eksempler på, hvad der har fået en forbruger til at skille sig af med et apparat.
Den fyldte støvsuger og et affaldsbjerg af andre elektriske genstande er blevet indsamlet og undersøgt af forskere fra Syddansk Universitets Livscykluscenter.
- Vi har splittet fem tons ad for nylig, og vi er i gang med 10 tons mere. Vi tester, hvad der er gået i stykker, og hvilke værdifulde ressourcer, der stadig er i apparaterne, fortæller centrets leder, lektor Henrik Wenzel.
For nogle produkttyper virker 40 procent af apparaterne stadig. Selv i de tilfælde, hvor noget rent faktisk er i stykker, drejer det sig ofte om en bagatel.
- Masser af produkter indeholder en lille elektromotor, som ofte ikke fejler noget. Måske er det bare kontakten på en håndmixer, der er gået i stykker. Hvis der er 20 komponenter i et produkt, og én af dem er gået i stykker, så virker de resterende 19 stadigvæk. Men man smadrer det hele, forklarer en ærgerlig Henrik Wenzel.
Brug for alternativ til "knuseren"
Den gængse måde at håndtere elektronikaffaldet på er at knuse det i en stor kværn – en såkaldt ”shredder”. Resterne bliver sorteret ved hjælp af magneter og sensorer, så forskellige metaller og plastik-typer isoleres.
- Derefter prøver man at sende det videre ud i verden, hvor det kan blive omsmeltet til nye materialer. Men man er ikke så god til det. Man mister halvdelen af materialerne, og kvaliteten er ringe, vurderer Henrik Wenzel.
En bedre løsning vil efter hans mening være at gøre mere ud af at reparere og gensælge produkter. Men det forudsætter, at der kan laves forretning på det. Henrik Wenzel hæfter sig derfor ved, at det er lykkedes for flere danske virksomheder at specialisere sig i at sælge brugte it-produkter og hårde hvidevarer.
- Vi tror, der er et marked herhjemme. Fx til studerende og andre, der flytter hjemmefra for første gang. Det kan sagtens vokse, siger han.
Leje i stedet for eje
Desuden håber miljøforskeren, at princippet med at leje i stedet for at eje vil vinde frem. Det kendes i forvejen med leasing af biler.
- Det er en lovende udvikling på mange områder, at dét, man køber, er tilgængelighed af den ydelse, som varen leverer. Man køber ikke selve varen.
Henrik Wenzel forestiller sig, at det især vil være interessant for produkter i den lidt dyrere ende af skalaen.
- Fx er det på vej på computersiden. Når den ikke virker, ringer man bare, og så får man en ny - eller den gamle bliver repareret eller opgraderet, siger Henrik Wenzel.
Fordelen set fra et miljøperspektiv er, at det så er op til virksomheden at tjene penge på at nyttiggøre de komponenter i det gamle apparat, der stadig fungerer. Det kombinerer en forretningsmodel med en grøn ”cirkulær” model.
Gammeldags Brinkmann
I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” diskuterer Henrik Wenzel de mulige udfordringer med psykolog Svend Brinkmann. Brinkmann tilstår, at han nok selv ligger under for den gammeldags tanke om, at der ligger en værdi i ”at have sit eget”.
- Selv om folk kan bo til leje, vil mange stadig gerne eje deres bolig. Og selv om man kan lease sin bil, så er der stadig mange – og jeg hører måske faktisk selv til dem – som godt kan lide tanken om, at ”det her er min bil”. Selv om det måske kunne være mindst lige så smart at lease den, siger Svend Brinkmann.
Henrik Wenzel mener ikke, at de to ting står i vejen for hinanden.
- Det er nok, at der opstår et kundegrundlag, som er tilfredse med at lease, og at der kommer nogle virksomheder, som kan tjene penge på det. Så må det blive så stort, som det kan blive. Det behøver ikke være for alle, siger han.