Forestil dig vægten af 1,4 milliarder afrikanske hanelefanter. Så har du en fornemmelse af, hvor meget det ville veje, hvis du samlede al den plastik, der gennem tiden er skabt i hele verden.
Siden masseproduktionen af det syntetiske materiale begyndte i de tidlige 1950ere, er der på verdensplan produceret 8,3 milliarder tons plastik. Og størstedelen er allerede blevet til affald. Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
- Det meste plastik kan ikke nedbrydes i naturen på nogen meningsfuld måde, så det plastikaffald, som mennesker har skabt, kan følge os i hundreder, ja selv i tusinder af år, siger Jenna Jambeck, der er lektor i ingeniørvidenskab og medforfatter til undersøgelsen i en pressemeddelelse fra University of Georgia.
Ifølge den amerikanske analyse er kun 9 procent af de i alt 6,3 milliarder tons plastikaffald blevet genbrugt. 12 procent er blevet omdannet til energi via forbrænding, mens næsten 80 procent ligger på lossepladser eller i naturen.
Køb og smid væk
Den globale produktion af plastik er steget fra 2 millioner tons i 1950 til over 400 millioner tons i 2015.
De enorme mængder plastik blive i høj grad brugt til indpakning, som vi smider væk med det samme. Forskerne anslår, at halvdelen af plastikprodukterne bliver til affald efter højst 4 års brug.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, forudser forskerne, at de 6,3 milliarder tons plastikaffald vil fordobles til omkring 12 milliarder tons i 2050. Produktionen af plastik bliver nemlig ved med at vokse kraftigt. Af den samlede verdensproduktion har halvdelen forladt fabrikkerne de seneste 13 år.
Det er ikke første gang forskergruppen sætter fokus på problemer med plastik. For to år siden stod de bag en undersøgelse, der viste, at 8 millioner tons plastikaffald var endt i verdenshavene.
Vanskeligt at forudse konsekvenser
- Undersøgelsen bekræfter i store træk tidligere undersøgelser og estimater, siger Berit Asmussen, vicedirektør i miljøorganisationen Plastic Change.
- Mængderne af plastik i miljøet vil fortsat stige voldsomt, med mindre vi ændrer på både produktions-, forbrugs- og afskaffelsesmetoder og -mønstre.
Berit Asmussen peger også på, at det er vanskeligt at forudse konsekvenserne for miljø og mennesker.
- Vi mangler blandt andet viden om, hvad der sker med havets økosystemer og fiskebestande, når de belastes med mere og mere plast, der bliver nedbrudt til små partikler, som fiskene æder. Vi mangler også viden om, hvorvidt det er problematisk for mennesker at spise mikroplast via de fødevarer som den kan lande i, fx muslinger, fisk - men også honning, øl og vin.
Politikere vil genbruge
Nu er det heller ikke sikkert, at udviklingen vil fortsætte ad samme spor. EU er fx i gang med at udarbejde en plastikstrategi, der blandt andet skal fokusere på mere genbrug og på at udvikle plastik, der er mindre giftigt og lettere kan genbruges.
Herhjemme planlægger regeringen en national handlingsplan mod plastikforurening, når EU-strategien er klar. Og plastikindustrien er også interesseret i at finde mere bæredygtige løsninger. Der er allerede mange danske plastvirksomheder, der arbejder med at bruge plastikaffald til andre produkter.
Fx bliver saltvandsposer og blodposer fra medicinalindustrien til nye vandrør, slidte ølkasser bliver til nye ølkasser og andet genbrugsplast bliver til støjskærme langs motorvejene.
Svært at genbruge emballage
Men danske virksomheder kan blive meget bedre til at genanvende emballage, mener brancheorganisationen Plastindustrien, som derfor har taget initiativ til et nyt forum for cirkulær plastemballage.
For selvom danskerne er rigtig gode til at genanvende emballageplastik fra industrien, så kniber det med emballagen fra husholdningerne. Det handler blandt andet om, at emballage i dag er designet og produceret på en måde, som gør det svært at genbruge til andre produkter.
En rapport fra The Ellen MacArthur Foundation om den nye plastikøkonomi konkluderer, at en tredjedel af den nuværende plastemballage fundamentalt skal re-designes, hvis den skal kunne genanvendes
Danskere foretrækker plastik
Praktisk, holdbart – og miljøskadeligt. Det er de ord, flest danskere forbinder med plastik ifølge en undersøgelse fra Plastindustrien.
Mange danskere fravælger ifølge undersøgelsen produkter af plastik, fordi de er bekymrede for indholdet af kemikalier.
Men når det gælder indpakning af fødevarer, foretrækker over halvdelen imidlertid plastik, mens knap 25 procent hellere vil bruge pap, papir og glas.
En hverdag uden plastik er nok også svær at forestille sig for det fleste. Forskerne bag den amerikanske undersøgelse understreger da også, at de ikke er ude efter at få produktet fjernet fra markedet.
- Vi forsøger at skabe grundlaget for en bæredygtig materialehåndtering. Du kan ikke styre ting, du ikke måler. Derfor tænker vi, at de politiske diskussioner vil være bedre funderede og faktabaserede med disse tal, siger undersøgelsens hovedforfatter Roland Greyer, lektor i miljøvidenskab og -ledelse ved University of California, Santa Barbara.