For 145 millioner år siden kravlede små, lodne dyr rundt mellem dinosaurerne. Det var en slags gnavere med hale og tænder.
Og de var muligvis moderne pattedyrs forfædre. Det mener palæontologer fra University of Portsmouth, der har analyseret et nyt fund af fossiler.
Det var en studerende, der fandt resterne af ældgamle tænder ved Jurakysten i Dorset i England. Tænderne stammer, ifølge palæontologerne, fra to forskellige dyr, som begge er forfædre til gruppen kaldet placentale pattedyr.
Dyr i denne gruppe er karakteriseret ved, at fosteret får næring via en moderkage i moderen. Placentale pattedyr omfatter 94 procent af alle pattedyrsarter, og mennesket er en af dem.
- Da den studerende kom med tænderne, kunne jeg med det samme se, at det var pattedyrstænder. Men jeg vidste ikke, hvor de var fra, siger palæontolog David M. Martill til DR Viden. Han har været med til at identificere dyrene ud fra fossilerne.
- Vi tænkte wow, da det gik op for os, hvad det var for nogle dyr, siger han.
Var aktive om natten
De to nyopdagede dyr har nu fået navnene Durlstodon og Durlstotherium, opkaldt efter en bugt i Dorset. Ifølge palæontologerne var dyrene natdyr, hvilket ofte er typisk for mus. Alligevel var de anderledes, siger David M. Martill.
- De var hverken gnavere eller insektædere. Men de lignede meget gnavere, bare uden deres typiske fortænder, siger han.
Stadig et mysterium
Forskere har endnu ikke fundet frem til de placentale pattedyrs præcise forfader. Det hidtil ældste fund af fossiler i denne gruppe stammer fra Tiaojishan-formationen i Kina. Det var i 2011, at forskere beskrev det rottelignende dyr Juramaia, som levede for cirka 160 millioner år siden.
Men nye studier har sået tvivl om, hvorvidt Juramamia alligevel er forfader til placentale pattedyr.
- Analyser af molekylære data og dyrets tænder har vist, at dyret måske alligevel ikke passer ind i gruppen Eutheria, som er forfaderen til placental, siger David M. Martill.
Derfor bliver Juramaia stadig diskuteret blandt forskerne. Hvis ikke den er vores tidligst kendte forfader, så er de 145 millioner år gamle Durlstodon og Durlstotherium nu de mest oplagte kandidater, mener David M. Martill.