“Ny undersøgelse kobler influenzavaccine til abort tidligt i graviditeten”.

Sådan klingede overskrifterne (med variationer) hos en række amerikanske og britiske medier, da forskere for nylig udgav en undersøgelse, der antyder en øget risiko for abort hos kvinder, der har fået en influenzavaccine to år i træk.

Undersøgelsen er udført af forskere fra bl.a. det private forskningsinstitut Marshfield Clinic Research Institute I Wisconsin og de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC.

Forskerne ville oprindeligt undersøge, om der for gravide var øget risiko forbundet med en af de to influenzavacciner givet i sæsonen 2010-11 og 2011-12. Vacciner som begge indeholdt antistoffer mod H1N1-influenza - tidligere kaldet svineinfluenza.

Men forskerne fandt ingen direkte bivirkninger. Til gengæld fandt de ud af, at kvinder, der havde oplevet spontan abort inden for de 28 første dage af deres graviditet, i otte gange så mange tilfælde som dem, der gennemførte deres graviditet eller oplevede abort senere i forløbet, var blevet vaccineret to år i træk.

Og så gik mediemøllen ellers i gang med at jage en skræk i livet på kvinder, der i deres gravide tilstand forståeligt er på vagt.

Kan ikke konkludere noget som helst

Problemet er “bare”, at medierne i deres dækning i første omgang ignorerede de advarselslamper, som forskerne selv havde sat til at blinke.

Undersøgelsen er nemlig alt for lille til at konkludere noget som helst, advarede forskerne, som i øvrigt ti år tidligere lavede et andet studie, der påviste, at der ingen risiko var for gravide ved at lade sig influenzavaccinere.

Alligevel er det nye studie blevet udgivet i tidsskriftet Vaccine, og det undrer professor i eksperimentel virologi fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

- Man burde have afvist det og bedt forskerne komme tilbage med nye tal, siger han.

Kan ikke udføre studie på den måde

Forskerne har baseret deres undersøgelse på i alt 485 kvinder, som havde oplevet den tidlige abort og målt dem op mod en kontrolgruppe. Og her ledte de altså først efter direkte bivirkninger. Dem fandt de ikke.

I deres analysearbejde fandt de til gengæld en undergruppe, hvor der var nogle afvigelser - altså hos kvinder, der havde fået vaccinen to år i træk.

- Men tallene er alt for små, og især det ene år er afvigelserne meget svage, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

- Man kan heller ikke udføre et studie på den måde, hvor man først leder efter et og finder noget andet. Det er ikke efter de statistiske regler.

Man kan altid finde afvigelser

Forskerne selv har også fra starten erkendt, at de er nødt til at lave et nyt, større studie. Men også i det tilfælde er det vigtigt at tage højde for, at der er tale om et observationsstudie og ikke et klinisk studie, hvor nogle patienter får medicin, mens andre får placebo.

Kun med et sådant forsøg er det muligt at påvise en direkte sammenhæng.

- Hvis man undersøger tilstrækkeligt mange ting, vil man altid finde noget, der afviger. Tager man en patient ind og laver 20 blodprøver vil én af dem med stor sandsynlighed vise en abnorm værdi, siger Allan Randrup Thomsen.

Gravide bør tage imod vaccine

Herhjemme anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kvinder, der er gravide efter 12. uge lader sig vaccinere. Det samme gør Allan Randrup Thomsen. Af to grunde.

Den første er, at kvinder med en stor fyldt mave i forvejen har sværere ved trække vejret. Dermed kan en lungebetændelse i forbindelse med influenza give alvorlige komplikationer.

- Den anden ting er, at selvom influenza ikke kan give infektion i fosteret, ved vi, at langvarig feber ikke er godt, siger Allan Randrup Thomsen.

Og mens forskerne bag vaccine-studiet er gået i gang med at se på data fra andre år, har flere amerikanske medier heldigvis også påtaget sig opgaven med at advare de gravide kvinder mod at tage undersøgelsen for pålydende.