Du kender sikkert de små fluer, der flyver rundt over en skål med frugter, som er blevet lidt for modne og måske endda rådne.

Fluerne kaldes meget passende for bananfluer. Og de er irriterende. For de fleste af os, i hvert fald, men ikke for Jeffrey C. Hall. Han er tværtimod ”blevet forelsket” i de to-vingede insekter.

- De er meget komplekse organismer, meget sofistikerede og interessante, sagde Jeffrey C. Hall i et interview i 2005.

Læs om andet end sportsresultater

Hall er født i 1945 og vokset op i Washington, hvor faren var journalist. Farens råd til den unge Jeffrey var, at han ”altid skulle læse mere end bare sportssiderne i avisen”.

Det gjorde Hall også, for han endte med at studere medicin og specialisere sig i genetik og kronobiologi.

Halls karriere har været fyldt med drosophila, som de hedder på latinsk, og fluerne har stået i centrum af hans forskning de seneste årtier, som han har brugt på at studere insektets genetik, adfærd, neurologi og døgnrytmer.

Flueforsker kører på Harley Davidson

Fascinationen af fluer viste sig at være en god ide. For Jeffrey C. Hall, der i øvrigt foretrækker at køre på en af sine Harley Davidson motorcykler frem for at bumle rundt i en bil, er netop blevet tildelt Nobelprisen i medicin sammen med to kolleger.

Det er tre amerikanske forskere, som mandag blev tildelt den prestigefyldte pris, der blev uddelt for 108. gang. Det er ud over Jeffrey C. Hall også Michael Rosbash og Michael W. Young, der får nobelprisen får deres forskning i døgnrytmer og de molekylære mekanismer, der er med til at styre den. De har ikke arbejdet sammen, men får prisen for deres individuelle forskning.

Nobelpris spolerede døgnrytme

Forskerne selv oplevede også at få spoleret deres døgnrytme. For svenskerne ringede til hver af dem klokken fem om morgenen lokal tid for at fortælle dem nyheden om, at de har fået prisen.

-Jeg er stadig i chok. Jeg sidder her i pyjamas sammen med min hustru. Jeg har overhovedet ikke haft tid til at reflektere over det her. Jeg har ikke talt med mine kolleger endnu. Jeg har ikke engang haft tid til at få en kop kaffe endnu, siger Michael Rosbach ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Uret i os alle

Dyr og planter har et indre ur, der styrer vores døgnrytme. Hos planter gør uret, at det slår bladene ud om dagen og retter dem mod sollyset, og slår dem ned om natten. Hos mennesker fortæller uret os især, hvornår vi skal spise, sove og stå op.

De tre forskere har brugt bananfluerne til at finde og isolere det gen, som styrer vores daglige biologiske rytme, som Nobelkomiteen skriver i deres begrundelse.

Vores cirkadiske ur, som det også kaldes, regulerer vores krop, når det skal igennem dagens forskellige faser, og det er med til at styre vores adfærd, hormoner, søvn, metabolisme og kropstemperatur.

Det er et følsomt ur, som alle, der har prøvet at have jetlag, også har mærket. På lang sigt kan det også have mere alvorlige konsekvenser for os, når der er et længerevarende misforhold mellem vores indre ur og dagligdagen. For eksempel er der fundet sammenhæng mellem nattearbejde og kroniske sygdomme.

Udover den betydelige ære for de tre vindere også en medalje samt ni millioner svenske kroner (ca. 8.5 millioner danske kroner).