Den bedste forskning med størst wow-effekt kommer fra folk, der har fået mulighed for at følge deres egen vej. Derfor er det en ”ufattelig dårlig ide” at afskære studerende fra svinkeærinder i et stadig mere kasseagtigt uddannelsessystem.
Det mener professor Andreas Roepstorff, der selv både er uddannet antropolog og biolog.
Nu leder han det tværvidenskabelige ”Interacting Minds Centre” på Aarhus Universitet, som bringer forskere sammen på tværs af områder og får dem til at samarbejde på nye måder.
- På forskningssiden kan det godt lade sig gøre. Men som studerende er det enormt vanskeligt, fordi der er kommet alle mulige styringsredskaber, som har gjort det meget svært at lave individuelle løsninger.
- Så jeg kan godt blive bekymret for, at vi mister et innovativt potentiale, som det hedder på nydansk, ved at lægge op til, at studierne skal have de her ret kasseagtige strukturer, siger Andreas Roepstorff.
”Studieforlængende” bør ikke være et skældsord
Hans egen studietid var også præget af individuelle og til tider lidt skæve valg, som altså endte med, at han nu står med to uddannelser og et ben i både den naturvidenskabelige og den humanistiske lejr.
Han ville ønske, at studerende i dag fik de samme muligheder for at kaste sig over tilbud, der måske nok stritter i forhold til den slagne studievej, men som alligevel gør dem til dygtigere forskere.
- Hvis noget i dag bliver anset som ”studieforlængende aktiviteter”, skal man fraråde det, hvis man sidder i systemet. Og det er et eller andet sted fuldstændig sindssygt, mener Andreas Roepstorff.
Han mener tværtimod, at de studerende bør opmuntres til at prøve sig selv af i sammenhænge, hvor nogen har brug for dem og deres viden.
- Jeg kan godt se, at det styringsmæssigt bliver en lille smule mere kompliceret. Men hvis universiteterne også skal rette sig ud mod det omgivende samfund, skal vi netop tænke i, hvordan vi kan give mulighed for nogle forpligtende måder at få prøvet sine ting af på undervejs i processen, mener Andreas Roepstorff.
Brinkmann havde også udenomsaktiviteter
I radioprogrammet ”Brinkman på P1” diskuterer Andreas Roepstorff emnet med værten, psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet.
Svend Brinkmanns eget studieforløb bar også præg af individuelle valg og muligheder.
- Jeg var heldig at møde en vejleder, som forskede i mesterlæretankegangen og selv praktiserede den som en form for pædagogik. Og altså tog studerende ind og gav dem små opgaver, der voksede og voksede.
- Og det er jo alt sammen studieforlængende i princippet. Det er alt sammen udenomsaktiviteter, som systemet ikke understøtter eller belønner en for, siger Svend Brinkmann.
Svinkeærinder kan være erhvervsrelevante
Han konstaterer samtidig, at Andreas Roepstorffs anbefalinger strider mod tidens forskningspolitiske vinde med fremdriftsreform og andre effektiviserings-tiltag. Og at modstandere vil indvende, at vi i dag har et masseuniversitet, hvor en meget høj procentdel af de unge går, så det er nødvendigt at tænke mere i kasser.
Men for Andreas Roepstorff er det grundlæggende forkert at betragte universitetet som noget, der for enhver pris skal gennemføres på den fastlagte tid, og at gøre ethvert svinkeærinde til et problem, selv når det har erhvervsrelevans.
- Man får en model, der siger, at alt det spændende skal gøres, inden man starter på universitetet. Hvilket jo er helt sindssygt, fordi universitetet er den ultimative dannelsesinstitution.
- Hvordan vi har fået bragt os derhen, det forstår jeg faktisk ikke. Og det virker som en rigtig dårlig ide, siger Aarhus-professoren.