Faldende priser og nye typer gadgets gør, at teknologi rettet mod børn er noget flere og flere forældre overvejer. Men langt fra alle dimser på markedet kommunikerer sikkert og den utilstrækkelig eller direkte manglende sikkerhed er problematisk.
GPS-uret Gator 2 er det seneste grelle eksempel på usikker teknologi rettet mod børn. Urproducenten har nemlig ikke indbygget sikkerhed af nogen art, hvilket betyder at fremmede i realtid kan se, hvor barnet befinder sig eller downloade stemmebeskeder mellem barn og forældre. Derfor anmelder Forbrugerrådet Tænk i dag producenten af Gator-urene, samt flere andre producenter af GPS-ure, til Datatilsynet.
Men hvad kan man som forælder gøre, for at være så sikker som muligt, når de små vidundere skal have et smartwatch eller anden børneteknologi?
Søg hjælp hos uvildige kilder
Vi har i dag en persondatalov, som skal beskytte vores personlige data men der er ingen obligatoriske tests, som teknologiprodukter skal bestå for at komme i handlen, ligesom vi kender det fra eksempelvis bilernes verden.
Derfor kan usikre produkter såsom GPS-uret fra Gator godt komme på markedet i Danmark. Hvis man vil købe et internetforbundet produkt til sit barn, eller i det hele taget, bør man undersøge om det er blevet sikkerhedstestet.
- Man bør se, om man kan finde nogle produkter der er testet af en uvildig instans, som for eksempel Forbrugerrådet i Danmark, eller udenlandske alternativer, fortæller Gert Læssøe Mikkelsen, sikkerhedschef på Alexandra Instituttets Security Lab.
Langt fra alle produkter er dog blevet sikkerhedstestet grundigt, og så må man nøjes med det næstbedste.
Hold dig til de store mærker
Producenterne af de internetforbundne dimser varierer i størrelse fra de helt små til de helt store. Størrelsen har ingen direkte sammenhæng med sikkerheden, men alligevel kan der være en grund til at vælge et produkt fra et kendt mærke.
- Man kan håbe på, at producenter som i forvejen har et kvalitetsbrand, tager det brand seriøst og også tænker it-sikkerheden med som et kvalitetstegn, forklarer Gert Læssøe Mikkelsen.
Der er dog både eksempler på at de større virksomheder tager sikkerheden alvorligt og det modsatte, uddyber han, så denne strategi er langt fra skudsikker. Den er dog trods alt bedre end slet ikke at undersøge sagen på forhånd.
Følg sikkerhedstjeklisten
Ud over de to ovenstående råd, bør du ifølge Forbrugerrådet tage nogle generelle forholdsregler, som kan opdeles i fem råd, der skal følges.
- 1
Skift det fabriksindstillede brugernavn og kodeord
- 2
Sluk helt for produktet, når det ikke er i brug
- 3
Afgiv så få personlige oplysninger som muligt
- 4
Overvej, om du skal afgive ukorrekte oplysninger, hvis du skal oprette en profil
- 5
Brug en sikker internetforbindelse
Følger du ovenstående råd, så har du taget de forholdsregler du på nuværende tidspunkt kan tage, i forhold til at være så lidt udsat som muligt. Der kan dog være bedre tider på vej, som følge af et kommende EU-tiltag.
EU-lov kan give bedre vilkår
Der kan være bedre vilkår på vej for de danske forbrugere. Til maj næste år træder EUs nye persondataforordning i kraft og den stiller krav til, hvordan virksomheder indsamler og opbevarer personlig data.
Det kommer blandt andet til udtryk gennem et krav om privacy-by-design, som betyder at producenter af hardware og services skal indbygge sikkerhed, eksempelvis i form af kryptering af datatrafik, fra starten.