DR’s Asienkorrespondent Philip Khokhar har netop dækket præsidentvalget i Afghanistan, og nu er han på vej til Hongkong. Det er slutningen af september, og den 1. oktober kan Kinas kommunistparti fejre 70 år for Folkerepublikken. Gennem de seneste måneder er kampene mellem demonstranter og politiet i Hongkong taget til i styrke.

Efter grundige overvejelser har Philip Khokhar og redaktionen i København besluttet, at Hongkong er det rigtige sted at være den 1. oktober frem for hovedstaden Beijing. Det bliver en reportagerejse ud over det sædvanlige.

- Jeg kom fra Kabul i Afghanistan, som skulle være den farlige del, men det viste sig, at Hongkong var langt mere tricky og udmattende. Jeg havde haft hele sikkerhedsudstyret med til Afghanistan – også sikkerhedsvest - men det var faktisk i Hongkong, jeg kunne have brugt det, fortæller Philip Khokhar.

Både situationen i Hongkong og Philip Khokhars 2019 er ellers begyndt ganske fredeligt. Den 1. februar flytter han til Shanghai efter fem år med base i Beijing.

Ikke så meget overvågning

- Det var et ønske, jeg havde haft længe. Luftforureningen kan til tider være ekstrem høj i Beijing, og Shanghai er nemmere at arbejde i, fordi der ikke er så meget overvågning – i hvert fald ikke synligt. Når mine internationale kolleger rejser fra Hongkong til Beijing, bliver deres udstyr og optagelser undersøgt i lufthavnen. Man glider lidt under radaren på en anden måde i Shanghai, siger Philip Khokhar.

I Hongkong går folk i april på gaden i protester mod regeringens lovforslag om en udleveringsaftale med Kina, Taiwan og Macao. Mange ser forslaget som et tiltag, der vil øge Kinas indflydelse i Hongkong. Da årsdagen for Hongkongs overdragelse fra Storbritannien til Kina bliver markeret i begyndelsen af juli, eskalerer situationen.

- Første del af demonstrationen var vild. Der var tale om et menneskehav, og bare det at komme frem for min fotograf og jeg var et problem. Men der hvor det går op for mig, at det her er en ny situation, er efter, at den store demonstration er forbi. Da samledes de unge ved parlamentet og prøvede at bryde ind. De hamrede brosten ind i de pansrede ruder. Da tænkte jeg, at vi er på vej ind i en ny fase, fortæller Philip Khokhar og fortsætter:

- Der var en vrede og en råhed, jeg ikke havde oplevet i Hongkong før. Alle havde masker på, og der var en helt anden dynamik. Tidligere har det været en forsigtig konflikt mellem borgere og myndigheder i Hongkong. Der skete ikke så meget, og jeg troede, at folk havde resigneret – opgivet, dybest set. Da de unge bryder ind i parlamentet, sidder jeg på hotellet og redigerer et indslag til TV-Avisen. Jeg fortryder stadig, at vi ikke var der, smiler han.

I august rejser Philip Khokhar igen til Hongkong for at lave en ’Horisont’ om protesterne mod myndighederne.

Daglige gadekampe

- Det er den mest uforberedte ’Horisont’, jeg nogensinde har lavet. Min fotograf og jeg tog af sted for at se, hvad vi kunne lave. Vi var der i næsten 10 dage og fulgte begivenhederne tæt. Der var daglige gadekampe – typisk om aftenen og natten – og jeg oplevede en stigende råhed fra demonstranterne. Samtidig forsvandt noget af forsigtigheden hos politiet. Fra gang til gang, jeg kommer til Hongkong i anden halvdel af 2019, bliver det mere og mere voldsomt.

Og så er vi tilbage ved den 1. oktober, hvor Philip Khokhar dækker Folkerepublikkens 70-årsdag i Hongkong.

Se klip fra nogle af Philip Khokhars indslag i 2019

- Der var kampe og sammenstød i alle gader, så vi kunne ikke løbe hen i en gade og holde pause og få overblik og sikkerhed. Det var også første gang, jeg hørte rigtige skud – ikke bare gummikugler – i byen, siger Philip Khokhar.

Det er også her, han oplever et skift i politiets ageren over for pressen, da der bliver kastet med tåregas mod ham.

- Jeg tror, at politiet kastede med tåregas mod min fotograf og mig for at genere os. På det tidspunkt – om natten – var der ingen sammenstød, og jeg havde ingen gasmaske med, for jeg skal ikke overdramatisere, når jeg er igennem. Det var tydeligt, at vi var der, da vi tændte for vores lamper, og jeg tror, de tænkte, at de ville stoppe vores dækning ved at kaste med tåregas. De skød ned præcist, hvor vi stod. Politiet var blevet mere sensitiv over for pressen. Senere oplevede jeg også, at politiet pegede med rigtige våben mod os i presseveste, fortæller Philip Khokhar.

Har du følt dig i fare?

- Den 1. oktober, hvor jeg hørte rigtige skud, begyndte jeg at tænke, at det her er en helt ny situation. Jeg var uden skudsikker vest, og jeg kunne ikke bestemme, hvor skuddene kom fra på grund af ekkoer. Da blev jeg bekymret for, hvad der foregik.

- Det blev også klart for mig, at vi skal forberede os på de her ture til Hongkong på en anden måde. Der er de helt praktiske ting – at vi skal vide, at vores udstyr er i top. Vi har fået flere gasmasker og nye, bedre sikkerhedsveste. I dag er vi nået dertil, at vi har hjelm og gasmasker med, når vi dækker demonstrationer i Hongkong. Og så er jeg blevet skrappere over for mig selv, min fotograf og fikser. Vi må ikke spredes fra hinanden, men være samlet og have øjne på hinanden. Vi behøver ikke være så lang tid der, hvor urolighederne er. Vi skal hele tiden overveje, hvad næste skridt er. Vi har været bagud og tænkt, at det er Hongkong, det er ikke så dramatisk. Det har været en sær udvikling og trist at opleve. Nu er det en by, hvor vi skal tænke os om. Jeg vil ikke sige, jeg er mere forsigtig, men jeg er mere tænksom.

- Når jeg kommer tilbage til Shanghai fra Hongkong, er jeg grundtræt på en anden måde end tidligere. Det er intense gadekampe, der nogle gange varer hele nætter, og vi løber rundt med udstyr. Det trækker på nogle kræfter, siger Philip Khokhar.

Sikkerhedssituationen er kun ét aspekt af dækningen i Hongkong. Et andet er det indholdsmæssige.

Udfordring at ramme balancen

- Den største udfordring er at ramme den rigtige balance. Vi skal fortælle, at det har været voldsomt, uden at danskerne tror, at Hongkong er det nye Aleppo, for det er det ikke. Det er ikke en krigszone. Vi må ikke forelske os i de vilde billeder af politibetjente, der ligner nogle i Batman-kostumer, og demonstranter med masker på. Når man for 5-6 år siden skulle sende direkte tv fra begivenheder, fik man typisk en fast position lidt på afstand af begivenheden. I dag har vi teknisk udstyr, der gør det muligt hele tiden at komme tæt på. Fristelsen ligger der – hvis vi lige går 15 meter tættere på demonstranterne, så er vi tættere på de dramatiske scener. Dem skal vi selvfølgelig vise, men det handler også om at få analyse ind i dækningen, forklarer Philip Khokhar og uddyber:

- Når det gælder analysen, er udfordringen ikke at lade sig bære af sted af sine følelser. Som dansker kan det være svært ikke at have en forståelse for, at demonstranterne ønsker demokrati, fordi vi er fra et demokrati. Men man skal være kritisk over for demonstranterne og spørge, hvorfor de synes, det er okay at kaste med brosten og molotovcocktails. Og så skal man også forstå, hvor Kina kommer fra, og hvordan den almindelige kineser tænker. Man skal forstå partiets og den almindelige kinesers syn på det. Informationskrigen kører på fuld blus på begge sider, og det er vigtigt at være kritisk over for begge sider.

Philip Khokhar har været DR’ Asienkorrespondent siden 2014 og er det indtil videre til begyndelsen af 2021.