- P3 er mit lille hjertebarn. Det er starten på min radiorejse og grunden til, at jeg stadig sidder i DR Byen i dag. Jeg har så mange gode oplevelser med P3, fortæller Jørgen de Mylius, der blev ansat på P3 blot 22 dage efter, at radiokanalen var åbnet i 1963.

Jørgen de Mylius sidder i et lydstudie i DR Byen sammen med Frederik Hjerrild, der er et yngre ansigt på P3. De to radiofolk er repræsentanter for hver deres generation af P3-værter, og i en lille time snakker de om alt det, P3 har været gennem tiden, hvad P3 er i dag, og hvilke drømme, de har for radiokanalen i fremtiden.

- Jeg var rasende over, at de lukkede Radio Mercur, men så hørte jeg at DR havde planer om at åbne en radiokanal, der skulle spille populær musik. Derfor begyndte jeg at høre P3 ved premieren, men ret hurtigt blev jeg skuffet. De spillede næsten ikke ny musik, og de lavede mange fejl, når de endelig gjorde. De udtalte kunstnerne forkert, og de havde ikke styr på, hvad der var A- og B-siderne på pladerne. Så derfor satte jeg mig ned og skrev en pæn klage, siger Jørgen de Mylius og griner.

Den 22. januar 1963 er en 16-årig Jørgen de Mylius inviteret ind i Radiohuset på Frederiksberg. Da han ankommer, bliver han hentet af radioværten og jazzmusikeren Hemming Hartmann-Petersen, der siger, at de kan snakke sammen i radiostudiet. I en direkte udsendelse foreslår den unge gymnasieelev, at P3 laver en Top-20-liste, så de sikrer sig, at de spiller de nye numre.

- Jeg havde jo slet ikke forestillet mig, at jeg skulle fortælle noget i radioen, men det viste sig jo, at det blot var starten. Efter udsendelsen kom P3’s daglige leder ind til os i studiet, og spurgte mig, om jeg ikke kunne lave den liste til ugen efter. Tirsdagen efter fik jeg 30 minutter til at spille Top-20-listen i radioen, og så var jeg ligesom ansat. Der var ikke nogen kontrakt eller noget som helst. Jeg fik 50 kroner for indsatsen, så kom jeg tilbage uge efter uge, og langsomt fik jeg flere programmer, forklarer Jørgen de Mylius.

Frederik Hjerrild sidder stille og lytter interesseret med, mens Jørgen de Mylius fortæller om startskuddet til P3.

- Det er jo fuldstændig skørt at høre, Jørgen. Tænk, at der sad tre mennesker, der kun spillede jazz og styrede P3. De må jo virkelig havde vidst, at de havde brug for hjælp for at få P3 til at lykkes, siden de ansatte dig. Der kan ikke have været mange andre unge mennesker i Radiohuset dengang? spørger den unge radiovært, mens de begge to griner, og Jørgen de Mylius ryster på hovedet.

- P3 bygger jo på al den læring, som Jørgen har været med til at skabe, og kanalen er et helt andet sted i dag. P3 er meget mere end en musikkanal. Det skal være en direkte afspejling af ungeliv, der bygger på de personligheder, der er i radioen. Det skal handle om, hvordan de unge går og har det, og lytterne skal kunne se sig selv i værterne, fortæller den 26-årige radiovært.

I dag er P3 meget mere professionaliseret

Frederik Hjerrild kom til P3 i 2018, hvor han startede som universitetspraktikant.

- Jeg stiftede bekendtskab med P3 meget tidligt. Mine forældre boede på en gård i en by tæt ved Sorø, og som barn hjalp jeg tit min far, når han var ude at malke. Han hørte altid P3 og den stemme, der var i radioen i de tidlige morgentimer, husker jeg som en rigtig god ven. Nu vil jeg gerne være den ven, der er med lytterne, når de har brug for det, siger han.

I 2021 fik Frederik Hjerrild sit eget program ’Kickstarter’, der blev sendt alle hverdage fra 5-6 om morgenen. Siden har han lavet flere andre radioprogrammer, hvor han både har været reporter, vært og redaktør.

- Det er vildt at høre Jørgens historie. Det har virkelig været en pionertid. I dag er P3 meget mere professionaliseret. Vi har en stram sendeplan og faste regler for, hvor mange minutter vi må snakke mellem musiknumrene. Og så går vi meget op i det, vi kalder 'flow', hvor musik og snak har gode lydovergange, forklarer han.

Jørgen de Mylius bryder ind:

- Ha ha, vi snakkede allerede dengang om det, vi i dag kalder ’flow’. Da jeg startede, var det noget, cheferne grinede af. Men musikudvælgelse er også helt anderledes, end det var dengang. I dag er der hitlister, der ligger tilgængelige på internettet. Da jeg begyndte at lave top-20-listerne, ringede jeg rundt til pladebutikker i hele landet og bad dem om at uddele point til de 20 bedst-sælgende plader. Så hver uge ringede jeg til en 10-12 pladebutikker, fortæller han.

- Hvilken musik spillede du mest? spørger Frederik Hjerrild.

- Jeg kan fortælle en lidt sjov anekdote: Den første tirsdag, hvor radioværten skulle spille top-20-listen, havde jeg ikke fortalt ham, at man starter nedefra, så han havde givet nummer 1 til teknikeren først. Det var jo helt åndssvagt, ha ha. Men mit primære mål var jo at få rockmusikken ind på P3. Det var det, vi unge holdt af. Jeg spillede Elvis og Chuck Berry - men Beatles, det syntes de ikke, vi skulle spille. Da jeg så havde været der fire måneder, havde jeg samlet lidt mod. Jeg var selv gået ned i en pladebutik og havde købt Beatles' nyeste LP, og så spillede jeg den, selvom indkøbsudvalget havde returneret den til pladeselskabet. Beatles var jo det allerhotteste dengang, siger den garvede radiovært. Frederik Hjerrild siger, at det er sjovt at tænke på:

- Dengang manglede unge et musiktilbud, hvor de kunne få lov at høre den nyeste musik. I dag kan de unge selv streame musikken på samtlige musiktjenester, så det er jo ikke nok ’bare’ at være en musikkanal. Vi skal være en ung stemme, der kan sætte vigtige emner på dagsordenen.

Der er gode folk til at føre P3 videre

Den 1. januar 2023 er det 60 år siden, at de første toner af P3 blev spillet i radioen, men i de første mange år var kanalen ikke tiltænkt et specifikt ungetilbud, og de første tre år hed den faktisk ’Musikradioen’ og ikke P3.

- Der blev slet ikke tænkt målgrupper på samme måde dengang. P3 skulle spille nyere musik, men det var tiltænkt, at det var en kanal for alle, siger Jørgen de Mylius.

I dag er P3 et tilbud, der primært skal ramme de 15-31-årige.

- Vi arbejder med en masse greb, der skal gøre det interessant og relevant for lytterne. Vi synes jo, at det er vigtigt, at vi giver dem de aktuelle nyheder, men vi arbejder med at gøre formatet ungt, og vi taler i et andet sprog, end vore kolleger gør på de andre platforme. Når vi serverer nyhederne, kan vi bruge vi være satiriske elementer eller sjovere vinkler. P3 er jo for de 15-31-årige, men det er især de alleryngste, der er svære at ramme – dem mellem 15 og 22, siger han.

Jørgen de Mylius griner.

- Det siger du ikke! Jeg har selv to børn i den alder, og jeg kæmper en brav kamp for at gøre dem til faste radiolyttere. Men det er jo tydeligt, at P3 er på vej i den helt rigtige retning. De er opmærksomme på, at der skal være et seriøst public-servicetilbud for de unge. Det er vigtigt, for det er de unge, der er fremtiden, og jeg er meget tryg ved, at der er gode folk som Frederik, der skal føre det videre, siger han.

Frederik Hjerrild fortæller:

- Vi forsøger jo at udvikle os hele tiden og følger med der, hvor de unge er. Sidste år blev P3 slået sammen med tv-kanalen DR3. Jeg ved ikke, hvor meget brugerne har lagt mærke til det, men det betyder, at vi giver dem et mere digitalt tilbud, hvor brugerne både får lyd og video.

I 2023 kan P3’s lyttere se frem til mange nye spændende projekter. I januar starter den store tværgående indsats ’P3 Missionen’, der på tværs af kanaler og formater sætter fokus på mental trivsel blandt ungdommen.

- Det har været 60 gode år med P3, og forhåbentlig kommer der 60 til, siger Jørgen de Mylius, som i dag er journalist og radiovært på P5.