Næsten 2000 danskere går rundt med et radiometer

Hvordan finder man i grunden ud af, hvor meget radio vi hører, og hvad vi hører? Medieforsker Rasmus Kidde fra DR Medieforskning giver forklaringen her.

Omkring 2000 danskere går rundt med en såkaldt PPM-måler hele tiden, for eksempel i bæltet. Den registrerer lyden, der er omkring den. (Foto: © Lars Møller Hansen)

Omtrent 12 timers radio om ugen. Det er så nogenlunde, hvad det er blevet til for hver dansker over 12 år i den seneste tid.

Men hvordan finder man i grunden ud af, hvor meget radio, vi hører, og hvad vi lytter til? Det er et spørgsmål, som vi får jævnligt på dr.dk/omdr, og vi har stillet det videre til medieforsker Rasmus Kidde fra DR Medieforskning. Han har netop vores radiovaner og -lytning som sit speciale.

- Det er analyseinstituttet Kantar Gallup, der hver dag måler radiolytningen i Danmark på vegne af den danske radiobranche. Det vil sige, at både DR, Radio4, Radio Loud og landets kommercielle stationer er enige om at måle radiolytningen, så den foregår på den samme måde for alle, forklarer Rasmus Kidde.

Radiolytningen er blevet målt på den nuværende måde siden 2008. Men hvordan holder man så styr på, om en 51-årig kvinde hørte P4 til morgenmaden, om en teenager hørte Radio Loud til lektierne, eller for den sags skyld hvor mange, der sidder oppe og hører radio ud på de sene timer?

- Radiolytningen bliver målt med såkaldte radiometre – eller PPM-målere. PPM står for Portable People Meter, og det er et lille elektronisk apparat, som i omegnen af 2000 danskere går rundt med hele tiden – for eksempel i bæltet, forklarer Rasmus Kidde.

Kantar Gallup har valgt de mange radiometer-bærere ud repræsentativt, så sammensætningen af dem ligner den danske befolkning som helhed, og PPM’en opfanger, hvad de hører i løbet af en dag. Lyttertal bliver typisk målt fra klokken 2.00 til klokken 1.59 hvert døgn, og radioforbruget bliver både målt på vores DAB-, net-, FM- og kabellytning.

Rasmus Kidde fra DR Medieforskning kender meget til vores lyttevaner. (Foto: © ASI)

Der er et vandmærke i radiokanalerne

- Radiometret registrerer alt lyd, der er omkring den. Som almindelig lytter hører man det ikke, men hver radiokanal i Danmark har et vandmærke indlagt. Dem kan PPM’en kende forskel på, og den kan registrere, om man for eksempel hører P1, Skala FM eller Radio 100. Radiometret registrer også, hvis man hørte radio i taxaen, hos frisøren eller i supermarkedet, forklarer Rasmus Kidde.

Når den del af befolkningen, der er udvalgt til at bære et radiometer, går i seng om aftenen, transmitterer deres PPM dagens data til Kantar Gallup.

- Allerede et sted mellem 8.00 og 8.30 om morgenen får radiostationerne de første data om gårsdagens lytning. I første omgang får vi tal for, hvor mange, der har hørt radio hvornår, og et par timer senere kommer tallene for de specifikke programmer, forklarer Rasmus Kidde.

Normalt plejer man at sige, at personer skal have hørt radio uafbrudt i mindst fem minutter, for at de tæller med i statistikken.

- Inden radiometrene blev lanceret for omkring 10 år siden, blev radiolytningen målt ved hjælp af en slags dagbogsmodel, hvor folk skulle sige, om de havde lyttet til radio inden for et givent tidsrum. Da var det meget lagt an på deres svar, og hvad de kunne huske, hvor det nu bliver målt, uden de skal gøre noget. Det er blevet mere præcist på den måde, konkluderer Rasmus Kidde.

Kantar Gallup udsender hver uge en pressemeddelelse med de overordnede tal for danskernes radiolytning. Du kan se den seneste her