VIDEO Leigh satsede tre pund på Leicester: Jeg kan ikke sove

Det var ren entusiasme, da Leigh Herbert i august spillede 3 pund – eller cirka 30 kroner på bundskraberen Leicester City som engelsk mester.

Leigh Herbert viser sit vanvittige bet frem

Det var ren utopi, da Leigh Herbert i august spillede 3 pund – eller cirka 30 kroner på bundskraberen Leicester City som engelsk mester. Nu kan hans penge blive til svimlende 140.000 kroner, hvis det flasker sig i aften.

Chelsea tager nemlig imod Tottenham i en kamp, der afgør mesterskabet, hvis Tottenham sætter point til. Det vil sikre Leicesters første Premier League mesterskab nogensinde.

En vaskeægte sensation

Med voldsomt høje odds på 5000 gange pengene igen, havde bettingfirmaet William Hill været lidt for pessimistiske. Og William Hill har virkelig fået en lærestreg af økonomiske dimensioner. - Bet på 5000 gange igen vil stadig forekomme, men vi bliver simpelthen nødt til at være mere forsigtige med så høje bet fremover, har deres talsmand Joe Crilly sagt til ABCNews.

Elvis i live gav "kun" 2000 gange pengene igen

Bettingfirmaet står nu til at skulle betale knap 28 millioner kroner til Leicesterfans, hvis de som ventet vinder mesterskabet. Til sammenligning giver det pengene 2000 gange igen, hvis Elvis Presley bliver fundet i live.

Hos Leigh Herbert er ekstasen enorm. Men han spillede ikke på Leicester, fordi han ville vinde pengene:

- Jeg er fan, og jeg ønskede da at Leicester ville vinde ligaen, men jeg havde aldrig, i mine vildeste drømme set det ske. Det har været en rutchebanetur, og nu er jeg spændt. Så spændt at jeg har svært ved at sove, fortæller han.

Afgørelsen på Leighs søvnproblemer finder sted kl 21:00, når Chelsea – Tottenham fløjtes i gang, og du kan følge kampen her.