VIDEO Leicesters træner laver fis med journalisterne: Du får ikke min mors adresse

Leicesters træner forklarer, hvorfor han ikke skal se kampen i aften mellem Tottenham og Chelsea.

Den muntre Leicester-træner Claudio Ranieri var søndag i et strålende humør, da han mødte den engelske presse efter den uafgjorte 1-1 kamp mod Manchester United.

Her blev han spurgt, om ham skulle se kampen i aften, hvor Tottenham møder Chelsea, og hvor alt andet end en sejr til Tottenham betyder, at Leicester bliver engelsk mester.

Latin lover?

Her havde italieneren et overraskende svar:

- Jeg bliver nok den sidste i England, der får resultatet af den kamp, fordi jeg rejser tilbage til Italien, hvor jeg skal spise middag med min 96-årige mor, forklarede Ranieri.

Det fik en af journalisterne til at spørge, hvor hans mor bor i Italien – hvortil han svarede med et stort grin:

- Det fortæller jeg ikke dig - ”you are a latin lover?”, grinte han.

Du kan se klippet fra pressekonferencen i videoen herover, og du kan følge kampen mellem Chelsea og Tottenham fra kl 21.00 her.