’Detektor’ kiggede nærmere på effekten af massetest i forbindelse med Covid i en udsendelse den 28. januar 2022. En forsker medvirkede i udsendelsen om sit eget studie af effekten af massetest. Forskeren klagede efterfølgende over programmet, en artikel på dr.dk og over DR’s håndtering af klagen.
Lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen har behandlet klagen og giver klageren ret i noget af kritikken. Det kan man læse i den seneste sag fra lytternes og seernes redaktør.
Fejl i DR’s håndtering af klagen
Det fremgår af sagen, at klageren indsendte både en klage over programmet og dagen efter en klage over den artikel, som DR skrev på baggrund af programmet. Der kom ikke svar fra DR, før sagerne havde ligget i DR i mere end en måned, og efter at den medvirkende klagede til lytternes og seernes redaktør, fordi han ikke modtog svar.
Jesper Termansen kritiserer blandt andet, at det var en medarbejder, som selv stod for programmet og ikke den ansvarlige DR-chef, der besvarede klagen. Ifølge DR’s etiske retningslinjer bør medarbejdere ikke svare på klager over sig selv.
Desuden gav ’Detektor’ ingen klagevejledning, sådan som DR’s etiske retningslinjer også fordrer. Selv om Detektor modtog to klager i det officielle system, svarede de ikke på nogen af dem, før den medvirkende gik til lytternes og seernes redaktør. Og derefter blev de to klager kun besvaret halvt. Derimod havde DR benyttet andre kanaler til – uden held – at komme i kontakt med den medvirkende.
Klagebehandling på Facebook
- Da DR på et tidspunkt opdagede, at Klager havde kritiseret ’Detektor’ på sin Facebook-side, henvender en Detektor-medarbejder sig til Klager via Facebook, hvilket er i strid med DR’s egne retningslinjer for klagebesvarelse, skriver Jesper Termansen og påpeger, at DR ikke klagebehandler på sociale medier, men kun gennem DR’s officielle henvendelsessystem.
DR vælger selv kilder
I forhold til selve indholdet var klagerens hovedpåstand, at DR begik en række fejl og fordrejninger. Klageren fandt det blandt andet forkert, at DR kun tog udgangspunkt i, hvad klageren havde sagt i januar til Berlingske og ikke, hvad han i øvrigt havde sagt til en række andre medier, fremgår det. Men det giver Jesper Termansen ikke klageren ret i.
Klagerens kritik af, at nogle af de nævnte kilder ikke besidder tilstrækkelig faglig kunnen til at udtale sig om klagerens og kollegers studie af massetests, afvises af Jesper Termansen og understreger, at DR selv afgør, hvilke kilder man vil benytte.
Skæv artikel på dr.dk
Klageren kritiserer DR for, at der fremsættes en meget detaljeret kritik af de matematiske modeller, som klageren og to fagfæller benytter, og at der bliver der linket til kilden i selve artiklen.
- Men Klager får ikke mulighed for at tage til genmæle i et tilsvarende omfang, for der er ingen links i samme artikel til Klagers svar på den ret detaljerede kritiske gennemgang, skriver Jesper Termansen og påpeger, at den kritik fra klageren er berettiget, og at den er erkendt af DR.
- DR havde i god tid inden interviewet i ’Detektor’ forelagt Klager kritikken fra PandemiX. Det førte til, at Klager på vegne af sine to forskerkolleger skrev fire sider som svar på PandemiX kritik. Det skete 12 dage, inden interviewet fandt sted. DR var dermed velbekendt med Klagers svar på kritikken. DR er ikke forpligtet til at bringe hele Klagers notat eller linke til det, skriver Jesper Termansen.
Lytternes og seernes redaktør slår fast, at når DR i denne situation vælger at skrive en artikel med link til hele den ene parts notat, bør DR også give klageren samme mulighed for at få et link til sin opfattelse af sagen. Det har DR efterfølgende erkendt, fremgår det.
Jesper Termansen konkluderer, at DR på ’Fejl og fakta’ på dr.dk bør beklage den manglende balance i artiklen. Desuden, skriver Jesper Termansen, bør DR ændre artiklen, så det fremgår, at DR nu har føjet klagerens svar på kritikken i form af et link til klagerens notat til artiklen.