Da den danske grundlov blev underskrevet i 1849, indeholdt den en række frihedsrettigheder, der i stor stil var med til at starte erhvervslivets udvikling i Danmark. To helt afgørende personer, der så mulighederne i de nye rettigheder var direktørerne for datidens største banker, C.F. Tietgen for Privatbanken og Isak Glückstadt for Landmandsbanken. De banker, vi i dag kender som Nordea og Danske Bank.
Begge bidrog til at udvikle Danmark og ikke mindst mange af de virksomheder, som vi stadig kender i dag. Ikke mindst C.F. Tietgen, der skabte en række store virksomheder, som for eksempel DFDS, Tuborg, TDC, GN Store Nord, for bare at nævne nogle stykker.
'Matadorerne' er et stykke dansk erhvervshistorie, der samtidig er en historie om to magtfulde rivalers sammenflettede skæbner. Det er en fortælling, der passer godt ind i en af DR’s fyrtårnsgenre, dokumentardramaet, der - ifølge DR-programchef Anne Garlichs, skaber et fortælleunivers, der både rummer karakterernes indre liv og deres mere synlige faktuelle bedrifter.
- Hvad de her mænd har betydet for danmarkshistorien er jo dybt fascinerende i sig selv, men vi vil gerne et spadestik dybere og give seerne en forståelse for menneskerne bag og dét, der formede dem.
Netop sammensmeltningen af fakta og dramatisering kombinerer, ifølge Anne Garlichs, den indlevelse og forståelse for de medvirkendes indre liv, som vi kender fra fiktionen, med den mere klassiske historieformidling med eksempelvis arkivmateriale og ekspertformidling.
Fagligt funderet fiktion
Serien er udviklet og produceret for DR af Tiki Media, der blandt andet står bag den anmelderroste dramadokumentar 'Min Fars Krig' (2020). Kræfterne bag projektet har fiktionslaget til trods gjort alt, hvad de kunne for at komme så tæt på virkeligheden som muligt.
Seriens fiktions-scener er blevet til på baggrund af et omfattende skriftligt kildemateriale: avisartikler fra perioden, historiske biografier og hovedpersonernes egne erindringer. Udvælgelsen af hovedkarakterer og begivenheder er samtidig foretaget på baggrund af en omfattende research, samt bistand og vejledning af historikere med indgående kendskab til perioden og seriens hovedpersoner. Historikerne tæller blandt andre Martin Jes Iversen, Kurt Jacobsen, Anders Ravn Sørensen og Gry Jexen.
En historisk serie vil dog uundgåeligt også rumme mange fravalg. Der er naturligvis mange andre begivenheder og store personligheder i det øvrige Danmark, som spillede en stor rolle i samme periode - men for at skabe en sammenhængende fortælling, har man valgt at lægge fokus på opgøret mellem C.F. Tietgen og Isak Glückstadt i København.
Ukendt dialog
Serien holder sig så tæt op af det historiske materiale som muligt, men der er dialog, som man af gode grunde ikke kan kende den præcise ordlyd af. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er alle manuskripter, scener og replikker i disse tilfælde dog gennemgået med seriens historiske konsulenter for at sikre, at den fiktive dialog alligevel fremstår så historisk korrekt, som det overhovedet er muligt.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger referat fra en samtale, eksempelvis når C.F. Tietgen er alene med sin kone, Laura C. Tietgen, er dialogen genskabt med et særligt blik på den tone, der findes i brevene mellem dem og den viden, der findes om deres samliv og omgangsform.
Et andet eksempel kan være scenen, hvor C.F. Tietgen og Isak Glückstadt mødes på Tietgens kontor på Børsen. Her kender man de historiske fakta umiddelbart før mødet og de begivenheder, som blev en direkte konsekvens af dette møde. Derudover kender vi til tonen og intentionen hos de to karakterer. Ud fra denne viden, har vi genskabt mødet og siden forelagt ordvekslingen for seriens historikere.
Der er altså visse steder tale om fortolkninger i manuskriptarbejdet.
Historisk usikkerhed
Danmarkshistorien har områder, hvor historikere er uenige, og for eksempel C.F. Tietgens virke er beskrevet fra mange vinkler gennem de mere end 100 år, der er gået siden hans død. Alle vinkler kan ikke rummes i denne serie, og det er ikke intentionen med serien at fremlægge den endelige sandhed. Historieforståelse er organisk, og vi ser denne serie som DR’s bidrag til at blive klogere på en helt afgørende tid i vores lands tilblivelse.
Derfor vil der også uden tvivl også forekomme uenigheder i forbindelse med denne serie. Dette er uundgåeligt i en genre, hvor man fortolker historien. DR hilser den debat velkommen, da vi tror på, at det er gennem debatten, at vi udvikler os og bliver klogere på historien og os selv som nation.
Vi har, for at der ikke skal herske tvivl om dette, indsat følgende tekst i starten af hvert program:
- Programmet er baseret på et omfattende historisk kildemateriale. Dramatiseringer er sandsynlige gengivelser af begivenheder baseret på disse kilder og kan indeholde kunstnerisk fortolkning.
Matadorerne kan ses på DRTV fra søndag den 1. januar klokken 6.00 og samme aften klokken 21.00 på DR1. Serien er i fire afsnit og vises derefter de tre følgende søndage.