Debatten om det nye satireformat ’Ellen Imellem’ på P3 har været intens, siden programseriens tre første afsnit fik premiere. Særligt to programmer med deltagere fra det videnskabelige miljø har været til debat. Mens en del roser de medvirkende forskere for at være skarpe og saglige debattører, så føler flere af de medvirkende sig ført bag lyset. Programmerne bliver beskyldt for at udbrede fake news og konspirationsteorier. Redaktionschef og direktør afviser kritikken og opfordrer til mere tiltro til den unge generation.

Men hvad er formålet med programmerne egentlig, og hvad siger de ansvarlige til kritikken? Jonas Delfs er redaktionschef i DR Ung. Han har de seneste dage skullet svare på mange spørgsmål om ’Ellen Imellem’ og måden, programserien er blevet til på.

Han fortæller:

- Vi vil gerne engagere unge mennesker i vigtige samfundsdagsordener og aktuelle emner, som fylder i deres liv. Et vigtigt element for at nå ind til de unge med nogle af de her lidt tunge dagsordner, kan være satire, som vi har brugt her, siger han og fortsætter: - Jeg er noget overrasket over den modtagelse, to af programmerne har fået i nogle videnskabelige kredse. De bliver blandt andet kritiseret for at udbrede konspirationsteorier og fake news. Men de gør det stik modsatte. De afmonterer på fineste vis konspirationsteorier og fake news og viser knivskarpe forskere, der sagligt og velargumenteret fremfører, hvad der er videnskab, og hvad der konspirationsteori.

Kritikken gør indtryk

Det betyder dog ikke, at kritikken ikke gør indtryk på Jonas Delfs. Han fortsætter:

- Når det er sagt, så er jeg da enormt ærgerlig over, at vi i dag diskuterer, om kontrakten med de medvirkende var klar nok frem for at tale om, at vi har lavet et format, som efter alt at dømme gør målgruppen klogere på videnskaben.

- Målgruppen er nemlig ikke alle os, der i forvejen læser avis og forholder os kritiske til det, vi møder på vores vej. Målgruppen er unge, der ikke nødvendigvis orienterer sig mod dr.dk, Berlingske eller Politiken, og som får udfyldt langt den største del af deres medieforbrug på sociale medier, som for eksempel YouTube. Her søger de ofte efter indhold med et underholdningselement. Og det er dem, vi har forsøgt at ramme, og jeg synes det er at undervurdere ungdommen, hvis man tror, de ikke kan skelne mellem videnskab og konspirationsteorier.

Går til grænsen

Han bakkes op af Henrik Bo Nielsen, der er direktør for området DR Kultur, Børn og Unge, hvor P3 er placeret.

Han siger: - Jeg er naturligvis ked af, at de medvirkende har opfattelsen af, at de ikke er blevet informeret godt nok om, hvad de har sagt ja til at deltage i. Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd. Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen og skaber debat, men det er stadig vores opfattelse, at det er sket inden for skiven.

- Hvis satiren skal have værdi og kunne tilføje noget til den demokratiske samtale, så skal der også være rum til en vis grad af overraskelse. Det hele kan ikke afsløres på forhånd. I ’Ellen Imellem’ bruges der hverken greb som skjult kamera eller fiktiv identitet, og derfor er det samtykke, deltagerne giver, når de siger ja til at deltage, også dækkende for at vi kan offentliggøre programmerne. Der er tale om et satirisk format, og det er på den præmis både program og etik skal vurderes. Der er selvsagt ikke frit slag, selv om vi forud-advarede om satiriske greb, men det er nu engang med de briller, der er arbejdet. Vi mener, at det er klart og tydeligt for brugerne, at der er mere end almindelig journalistik på tale - og der er på ingen måde tale om videnskabsformidling i gængs forstand. Det kan man også se på brugerkommentarerne, at målgruppen sagtens kan gennemskue.

Til spørgsmålet om, hvad DR mener om, at flere forskere nu takker nej til at deltage i DR programmer, siger Henrik Bo Nielsen:

- DR formidler videnskab i mange forskellige formater og på forskellige platforme. Det er ofte i gode, tætte samarbejder med det videnskabelige Danmark. Det sker for eksempel i de daglige nyhedsudsendelser på tv og i radio, i videnskabelige programmer som ’Historien om Danmark’, i vores serie om Niels Bohr og i vores dækning af Ph.d. Cup på flere forskellige flader. Det er programmer og samarbejder, vi er stolte af og taknemmelige for. Derfor håber vi naturligvis også, at det kan forsætte, uanset at vi i øjeblikket diskutere om præmissen har været tydelig nok i et nyt satirisk format til unge. Det er min opfattelse, at de videnskabelige programmer er baseret på klare aftaler og præmisser, som alle parter er tilfredse med, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.

I forbindelse med debatten om ’Ellen Imellem’ har Dansk Magisterforening sendt en officiel klage over programmet til DR. Den vil blive behandlet hurtigst muligt.