Sæt ord på. Igen og igen. Når børn har en meget syg, og måske døende, forælder, så skal ingen være bange for at sætte ord på, det er langt værre ikke at sige noget. Sådan siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen:

- Du skal ikke være bange for at spørge barnet, hvad det tænker på. Sig fx: ”Jeg kunne se, at du blev lidt ked af det før, da vi var på hospitalet”. Se og læs barnet.

Det kan også være i andre sammenhænge, at barnet fx bliver ked af, at det ikke er mor, der henter i børnehave, eller far der er med til fodbold, når nu de andre børn har deres far med.

- Hvis barnet ikke selv siger det, så sig, at du kan se, at barnet er ked af det, og at du gætter på, at det er derfor. Så vil barnet selv sige, hvis det var noget andet, det tænkte på.

Spørg ind og lyt til svaret

Der er utrolig mange situationer i løbet af den dag, hvor et barn nævner sin far og mor, eller tænker på sin far og mor. Eller bliver mindet om det, hvis mor eller far ikke er der. Og så bliver savnet tydeligt, siger børnepsykologen.

- Hvis sygdommen varer længe, så vil der være mange situationer, hvor den syge forælder ikke er med, til sommerfesten i institutionen, på første skoledag, på koloni. Jo længere tid, jo flere påmindelser om, at det ikke er, som det skal være.

- Sørg for, at der er en person, som er tæt på barnet, som kan træde i mors sted, hvis det er hende, der er syg, og som er med i alle de situationer. Så barnet ikke føler sig forladt eller alene.

- Og sørg for at tage nogle billeder, som mor kan få at se efterfølgende. Fortæl hende om det, I har lavet, så hun bliver inddraget og kan sige, at det ser vel nok spændende eller sjovt ud. Lær barnet at dele sit liv med den syge.

Der er styr på tingene

Nogle børn med en meget syg forælder kan få tendens til at ville ordne alting, så de ikke er til besvær.

- De begynder at rydde op, gøre rent, vaske op og så videre i en grad, der ikke er sund. Så sig, at det er vel nok fint, at du har gjort det, men det skal jeg nok gøre.

Den tilbageværende voksne må forsikre barnet om, at "jeg bliver her altså".

- Barnet kan få tanker om, hvem skal så passe på mig? De er jo helt hjælpeløse uden deres forældre. Det er den angst, der er det sværeste ved langvarig alvorlig sygdom. Og det tager børnene med sig.

- Vis stadig barnet, at du har styr på tingene og tager lederskab, selv om du er syg. Tag også stadig livets konflikter. Det har barnet brug for. Fortsæt med at være den voksne, også i konfliktsituationer.

Se eller gense tredje afsnit af DR1-dokumentarserien "Ro i sjælen" på dr.dk/tv