TDC's hovedejer førte an i kup mod europæiske statskasser

Investeringsbanken Macquarie var i årevis med til at tømme statskasser i Europa for milliarder. Det skete med topledelsens godkendelse, afslører interne dokumenter.

Både Macquaries topchef Nicholas Moore og hans kommende afløser Shemara Wikramanayake er mistænkt i en tysk sag om CumEx-handel. (© DR Nyheder)

Topledelsen i den australske storbank Macquarie, der er hovedaktionær i den danske telekoncern TDC, har personligt godkendt en skattefidus, der gik ud på at trække milliarder ud af den tyske statskasse, og som nu efterforskes som bedrageri.

Det afslører tusindvis af hemmelige efterforskningspapirer, som blandt andet omfatter interne dokumenter og mails fra banken, som DR har undersøgt i et samarbejde med 18 andre medier i Europa koordineret af den tyske researchorganisation Correctiv.

- Der er tale om dokumenter, der tydeligt viser, hvordan den her forretningsmodel fungerer, og at den blev benyttet regelmæssigt. Dokumenterne er blevet delt mellem adskillige personer i Macquarie, og det er tydeligt, at man her følte sig meget sikker på, at de her arrangementer ikke kunne spores tilbage til banken, siger Christoph Spengel, der er professor i beskatning ved universitetet i Mannheim og har set dokumentationen.

Det interne materiale afslører, at den australske storbank og TDC-ejer i årevis har spillet en nøglerolle i et netværk af internationale finansfolk, advokatfirmaer og storbanker, som har været specialiseret i forskellige former for formodet bedrageri og spekulation med udbytteskat rettet mod statskasser i Europa.

Særligt Tyskland, Danmark, Belgien, Østrig, Norge og Schweiz er ramt af det formodede bedrageri, mens lande som Spanien, Italien, Holland og Frankrig er ramt andre former for spekulation med udbytteskat.

Fem af de lande, der er hårdest ramt, inklusive Danmark, kan samlet have tabt 410 milliarder kroner.

Ville trække 2,3 milliarder kroner op af tysk statskasse

Ifølge dokumenter og kilder har Macquarie Bank været involveret i formodet bedrageri og spekulation med udbytteskat mod i hvert fald Tyskland, Schweiz og Frankrig, og banken har ifølge interne papirer tjent minimum tre milliarder kroner på fiduserne.

Det hemmelige materiale giver et særligt dybt indblik i, hvordan banken i 2010 og 2011 spiller en nøglerolle i en transaktion, der samlet går ud på at trække 2,3 milliarder kroner ud af den tyske statskasse.

Transaktionen gik ud på at udnytte seks amerikanske enkeltmandspensionskasser til at lave såkaldte cum ex-handler i Tyskland, handler, som ved at handle aktier frem og tilbage omkring udbyttedag gør det muligt at få en skat, der kun er indbetalt én gang, udbetalt to eller flere gange.

En type handler, som tyske myndigheder betragter som ulovlige.

Alligevel godkender stort set hele bankens topledelse den omfattende transaktion i marts 2011, afslører interne godkendelsespapirer fra bankens it-system.

Eksempelvis fremgår det, hvordan bankens finansdirektør godkender transaktionen den 29. marts kl. 17.18.

Et flueben ud for hans navn viser, at han på præcis dette klokkeslæt har sagt god for, at banken udstyrer de amerikanske pensionskasser med en samlet kæmpemæssig kassekredit på 45 milliarder kroner.

Kassekreditten gør det muligt for pensionskasserne at indgå i de aktiehandler rundt omkring udbyttedagen, som de tyske myndigheder i dag efterforsker som bedrageri.

Topchef og hans afløser godkendte planen

En anden nøglefigur i banken, Shemara Wikramanayake, godkender på samme måde kl. 14.32 den 25. marts, altså et par dage tidligere, fremgår det.

Shemara Wikramanayake var i 2011 øverste direktør i den afdeling i London, der udførte transaktionen og er udpeget til at overtage posten som administrerende direktør senere i år.

Det fremgår også af materialet, hvordan topledelsens godkendelse sker på trods af klare advarsler om, at den kan være ulovlig.

”… der er risiko for, at en kriminel efterforskning kan blive indledt… mod deltagerne i transaktionen”, skriver bankens jurister eksempelvis i en intern mail den 7. december 2010.

Dokumenterne viser desuden, hvordan topchef Nicholas Moore blåstemplede de sindrige aktiehandler.

Det fremgår af bestyrelsesreferatet fra 25. november 2010, hvor bestyrelsen godkender projektet:

- Mr. Clarke (bestyrelsesformand David Clarke, red.) sagde, at han og Mr. Moore (adm. direktør Nicholas Moore red.) have fået den uafhængige vurdering, de havde bedt om, angående de politiske risici og risici for omdømmetab i forbindelse med at give finansiering til tyske fondes udbytte-transaktioner. Og han bekræftede, at de var tilfredse med risikoen.

Macquarie-topfolk mistænkt i kriminalsag

Macquarie endte med at tjene fire procent af det samlede aktieudbytte, 370 millioner kroner, i gebyrer fra de øvrige involverede.

Det havde banken sikret sig, selvom det aldrig lykkedes for de amerikanske enkeltmandspensionskasser at trække deres påståede tilgodehavender ud af den tyske statskasse.

Statskassen blev nemlig i sommeren 2011 smækket i for den særlige type af pensionskasser, der også spiller en rolle i udbyttesvindlen mod den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner.

I stedet indledte de tyske skattemyndigheder og politi startede en efterforskning af folkene bag kravene om udbytteskat.

Og i dag er flere nuværende og tidligere ansatte i Macquarie mistænkt i den tyske sag.

Eksempelvis har den tyske statsanklager i Køln, som står for hovedparten af efterforskningen mod den australske investeringsbank, rettet mistanke mod den nuværende topchef Nicholas Moore og Shemara Wikramanayake.

I Frankfurt har statsanklageren nu rejst tiltale mod seks personer.

Blandt andre skatteadvokaten Hanno Berger, der er en central figur i industrien bag CumEx-handel og også rådgav Macquarie bank.

Macquarie: Vi handlede i god tro

Macquarie har i en redegørelse til den tyske statsanklager i Køln erkendt at have deltaget i skatte-fidusen i midten af nullerne i en London-afdeling under Macquarie Securities Group og i 2011 i Macquarie Funds Group.

DR har kontaktet banken og anmodet om interview om bankens engagement i CumEx-handel.

Over for DR ønsker banken dog ikke at kommentere sagen, men henviser til en pressemeddelelse på koncernens hjemmeside.

Her erkender Macquarie, at de tyske myndigheder er ved at undersøge bankens deltagelse i CumEx-handel.

Banken erkender derudover at have deltaget i den kontroversielle handel fra 2005 til 2009.

I den forbindelse forklarer banken, at den ligesom flere andre finansielle virksomheder har løst sit mellemværende med de tyske myndigheder.

Macquarie nævner, at over 100 andre finansielle virksomheder har ageret på markedet for den kontroversielle handel, som banken trak sig fra i 2012.

Banken forklarer samtidig, at omfattende ekstern juridisk rådgivning har peget på, at banken handlede i overensstemmelse med loven.

AKTIER, UDBYTTE OG SKAT

  • Når en virksomhed giver overskud, kan den vælge at udbetale en del af overskuddet til sine ejere, aktionærerne. Dem, der ejer en aktie i virksomheden kan altså - én gang om året, når der er generalforsamling – få en del af overskuddet udbetalt i form af et udbytte.

  • Når aktionærer modtager udbytte, skal de betale skat af det. Det kaldes udbytteskat.

  • I Danmark er satsen for udbytteskat 27 procent. De penge tilbageholdes automatisk af skat.

  • Men Danmark har særlige skatteaftaler med flere lande i verden. Det betyder, at visse selskaber i visse lande har mulighed for at få refunderet den udbytteskat, som skattevæsenet i Danmark har tilbageholdt. Blandt andre små amerikanske pensionskasser har skattefrihed, som betyder, at de ikke skal betale udbytteskat i Danmark.