Det nytter ikke noget, at EU-landene bogstaveligt talt taler i øst og vest, når de skal forholde sig til Kina og det stigende pres, som styret i Beijing er begyndt at lægge på Europa.

Det mener Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, som nu sammen med resten af parlamentet efterlyser en mere ensartet og tidssvarende Kina-politik fra medlemslandenes side.

- Jeg vil gerne have, at den (politikken, red.) bliver sammenhængende og konsekvent, så Europa ikke længere taler - for at sætte det lidt på spidsen - med 600 forskellige stemmer over for Kina, siger Roberta Metsola til DR Nyheder, der møder den maltesiske politiker på hendes formandskontor til en snak om EU’s mange sikkerhedspolitiske udfordringer.

Deriblandt forholdet til Kina.

Det kinesiske styre har nemlig på flere afgørende punkter bevæget sig længere væk fra europæerne i de senere år. Eksempelvis når det kommer til sikkerhed og spørgsmålet om menneskerettigheder.

Samtidig er Kina kun blevet en endnu større og vigtigere handelspartner for EU, og det har ifølge Roberta Metsola skabt en lang række dilemmaer for medlemslandene.

Men hvis ikke de kan være mere på bølgelængde, når det kommer til præsident Xi Jinping og resten af det kinesiske kommunistparti, vil det ifølge parlamentsformanden få alvorlige konsekvenser for dem.

- Så vil vi stå der som et dådyr, der er fanget i forlygterne fra en kæmpe økonomi, som allerede for flere år siden begyndte at overtage ikke bare vores lande, men også andre dele af verden, siger Roberta Metsola, som onsdag og torsdag besøger København.

Skrappere tone over for Kina

EU's forhold til Kina er på det seneste rykket helt op på den politiske dagsorden i både Bruxelles og de andre europæiske hovedstæder. For det folkerige land er begyndt at fylde mere både økonomisk og politisk på den globale scene.

- Det kinesiske kommunistpartis klare mål er en systemisk forandring af den internationale orden, hvor Kina kommer til at være i centrum, lød advarslen tidligere på måneden fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som også selv har efterspurgt en opdateret Kina-strategi.

Overordnet set er EU's tone over for det kinesiske styre blevet skærpet en del i de senere år. Men der er fortsat markante nuanceforskelle, når man ser på de enkelte medlemslandes politikker på området.

Hvor store, vesteuropæiske lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien gerne vil værne om de gunstige handelsbånd, de i dag har til Kina, presser flere øst- og centraleuropæiske lande, heriblandt Polen, Tjekkiet og de baltiske lande, på for en mere kontant kurs.

De uenigheder blev i dén grad udstillet, da den franske præsident, Emmanuel Macron, tidligere på måneden var på et højprofileret statsvisit i Kina. Her udtalte han, at EU-landene bør holde sig fra den strid, der lige nu udspiller sig mellem Kina og USA om Taiwans fremtid, og i stedet bruge kræfterne på at blive mere uafhængige af resten af verden.

'Ikke særligt opløftende'

Det blev skarpt kritiseret. Ikke mindst fra flere øst- og centraleuropæiske politikere, der beskyldte præsident Macron for hverken at have forstået alvoren af konflikten om Taiwan, som styret i Beijing ser som en udbryderprovins, eller af kinesernes udenrigspolitiske ambitioner.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtalte mere diplomatisk, at han selv ville have udtrykt sig "på en anderledes måde".

For Roberta Metsola var det "ikke særligt opløftende" at følge med i. Derfor mener hun, der er behov for at kaste et kritisk blik på EU's nuværende Kina-strategi, som senest blev opdateret for fire år siden i marts 2019.

Dengang blev landene enige om at betragte landet som henholdsvis en samarbejdspartner, en økonomisk konkurrent og - som noget nyt - en såkaldt systemisk rival, der kan true de vestlige værdier som demokrati, menneskerettigheder og frihandel.

Ifølge Roberta Mestola bør landene nu især fokusere på, hvordan de kan blive mindre afhængige af kineserne uden at kappe båndene til dem. Ikke mindst når det kommer til de kritiske sjældne jordarter, som de i dag sidder tungt på.

- 98 procent af verdens permanente magneter, som er komponenterne i enhver maskine, kommer eksempelvis fra Kina. Men hvad gør vi for at sikre os, at vi investerer i at finde kritiske sjældne jordarter andre steder?

Vi skal gribe muligheden

Bør der være mere fokus på Kina som en "systemisk rival"?

- Jeg vil hellere vende det på hovedet, og spørge: Hvordan gør vi os selv strategisk autonome? Til at begynde med handlede det om at sikre tilstrækkeligt med forsvarskapaciteter for at blive strategisk autonome.

- Nu handler det også om, at vi har den økonomiske uafhængighed, vi har brug for, for at vores industrier kan overleve, siger Roberta Metsola.

Hun tilføjer, at der er mange lande - heriblandt dem, der enten direkte eller indirekte støtter Ruslands krig i Ukraine - som er svært tilfredse med, at EU taler med så mange stemmer over for det kinesiske kommunistparti.

Men hun tror dog, at det er muligt for medlemslandene at finde en mere fælles kurs, trods de uenigheder der har vist sig på det seneste.

- Hvis det omvendt betyder, at vi har indset, at der er behov for en fælles strategi, så lad os gribe muligheden og gøre det, siger Roberta Metsola.