Siden USA og landets Nato-allierede i foråret påbegyndte tilbagetrækningen fra Afghanistan, har den militante Taliban-bevægelse udnyttet tomrummet til at rykke ind og overtage nye områder.

Men den seneste tid er det gået stærkt – rigtig stærkt.

Den seneste uge er et tocifret antal provinshovedstæder faldet, og nu strammes nettet om hovedstaden, Kabul.

- Det går usandsynligt hurtigt med den her fremmarch, siger DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, der befinder sig i Kabul.

Talibans erobringstogt får nu USA og Storbritannien til at sende soldater til Kabul for at få evakueret ambassadepersonale.

I aftes lød meldingen fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at man sender knap 3.000 tropper til den afghanske hovedstad for at hjælpe ambassadefolk og andre amerikanere ud af Kabul, mens Storbritannien sender 600 soldater afsted for at hjælpe britiske statsborgere ud af det krigshærgede land.

Og der er tale om en betydelig udvikling, selv om det ikke er noget, landene selv taler højt om, siger Puk Damsgård.

- Det lyder måske ikke så dramatisk, men det er faktisk ganske dramatisk, at de på grund af udviklingen de seneste dage sender flere tusinde tropper ind for at evakuere ambassadepersonale.

Lokale frygter for deres liv

Mens mange af de ambassadeansatte snart kan komme i sikkerhed, venter der en anden skæbne for befolkningen i Kabul.

- Folk frygter, hvad der kommer til at ske. Stemningen er desperat, siger Puk Damsgård.

Hun påpeger, at der er stor forskel på Afghanistans landbefolkning, hvor flere støtter Taliban og personerne, der bor i byer som Kabul.

- Med alle de udviklinger, der er sket over de seneste år, er bybefolkningen meget bekymret over, hvilket liv de får, siger Puk Damsgård, der peger på, at Talibans fremmarch også er kommet bag på folk i hovedstaden.

- Jeg hører folk fortælle, at for bare en uge siden tænkte man, at Taliban måske kommer på et tidspunkt, men det var stadig en langt ude fantasi. Så gik der et par dage, og så begyndte man at tale om, at det godt kunne være, at Taliban inden så længe ville kunne omringe Kabul og afskære forsyningslinjerne ind til byen, fortæller hun og fortsætter:

- I går begyndte folk så at tale om, at det her kan være slut på nærmest ingen tid. Det er det, der gør situationen så anspændt her i Kabul i øjeblikket, siger korrespondenten.

Hun fortæller, at mange lokale forventer, at en Taliban-magtovertagelse vil føre landet tilbage til det brutale fundamentalistiske styre, som bevægelsen stod for frem til den amerikanske invasion i 2001.

Derfor forsøger mange at komme væk, siger Puk Damsgård.

- De frygter for deres liv, hvis Taliban kommer. Og det er altså sandsynligt nu, siger korrespondenten, der forventer et snarligt sammenbrud hos de afghanske regeringsstyrker, som vesten har brugt milliarder af kroner på at oplære og udruste.

- Nu ser vi ambassadepersonalet snart blive evakueret med Talibans ånde i nakken. Det er et kollaps.

Tyskland vil tage imod tusinder af lokale ansatte

Mens USA og Storbritannien henter ambassadefolk ud, foregår der også en vestlig indsats for at få lokalt ansatte ud.

- Det er en forpligtelse, vi har, mener jeg. Det mener mange i forsvaret. Og det er en forpligtelse, vi vil leve op til, lød meldingen tidligere på ugen fra den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, om landets ansvar over for de lokale, som har været ansat af det tyske forsvar i Afghanistan.

Gennem de seneste to årtier har Tyskland været dybt investeret i krigen i landet, hvor Tyskland sammenlagt har haft omkring 150.000 soldater udstationeret. Tilstedeværelsen har krævet hjælp fra utallige lokalt ansatte, og med Talibans fremmarch er mange af dem truet, vurderer tyskerne.

Derfor vil man evakuere i alt 4.400 personer bestående af tidligere lokalt ansatte og deres nærmeste pårørende.

Mens den danske politiske aftale, der blev indgået i onsdags, tilbyder evakuering til afghanere, der har været ansat i dansk tjeneste inden for de seneste to år og deres nærmeste familie, så har den tyske regering lovet visum for alle afghanere, der har arbejdet for de tyske tropper siden 2013, fortæller Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent.

Indtil nu har man skullet søge senest to år efter endt arbejde, men med den nye ordning har Tyskland udstedt 2.400 nye visa, og indtil videre har omkring 1.700 rejst til Tyskland og fået midlertidigt ophold, siger han.

Men i øjeblikket får ordningen kritik fra blandt andet tyske nødhjælpsorganisationer.

- De kritiserer især, at de lokalt ansatte sidder fast i en meget langsommelig visumproces for at komme til Tyskland, eller at de slet ikke får svar på deres ansøgninger. De skal angiveligt også selv sørge for at købe flybilletter og komme ud af landet, siger Michael Reiter.

Ifølge de seneste tal anslås omkring 2.000 tidligere lokale ansatte og pårørende at have svært ved at komme ud af landet, hvormed de må skjule sig.

- De har været på flugt i syv eller otte uger efterhånden, hvor kun omkring 200 af dem er på lokationer, hvor de er i sikkerhed fra Taliban, siger Michael Reiter.

Han fortæller, at den tyske regering indtil nu har afvist kritikken af påstået fodslæb og henvist til, at afghanerne skal i gennem en række sikkerhedstjek, inden de kan komme til Tyskland.

- Men det er et emne, der er ved at udvikle sig til en ret varm kartoffel hernede.

Bliver sammenlignet med Vietnamkrigen

Frem til krigen i Afghanistan var Vietnamkrigen USA's længste krig. Da amerikanerne i 1975 - efter 18 års krig - smed håndklædet i ringen, endte det med en ydmygende og kaotisk tilbagetrækning fra storbyen Saigon.

Her blev nederlaget foreviget i form af ikoniske billeder af amerikanske ambassadefolk, der panisk blev evakueret med helikopter, mens de kommunitiske tropper nærmede sig.

Den seneste udvikling i Kabul har fået billedet til at dukke op i stor stil på sociale medier, beretter The Guardian.

Republikanernes mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, har heller ikke været sen til at sammenligne situationen i Afghanistan med amerikanernes ydmygende tilbagetrækning ved afslutningen af Vietnamkrigen.

- Seneste nyt om en yderligere reduktion på vores ambassade og den pludselige udstationering af tropper ligner forberedelserne til Kabuls fald, lyder det fra McConell ifølge The Guardian.

- Præsident Bidens beslutninger sender os mod en endnu værre gentagelse af ydmygelsen ved Saigons fald i 1975, siger republikaneren.

Tidligere på ugen udtalte præsident Biden, at han ikke fortryder sin beslutning om en amerikansk tilbagetrækning og påpegede, at den næsten 20 år lange krig har kostet amerikanerne mere end en billion dollars og tusinder af menneskeliv.