Rettelse: Det er præciseret i artiklen, at opgørelsen handler om koncentrationen af CO2 i atmosfæren og ikke udledningen af CO2.
Der er nu mere CO2 i atmosfæren end nogensinde før i menneskets historie.
Det viser de seneste tal fra det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA. En myndighed, der observerer og måler forholdene i havet og i atmosfæren.
Målingerne viser, at indholdet af CO2 i atmosfæren nu er oppe på 417,06 ppm - parts per million. Det vil sige antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler.
Dermed rammmer det det højeste niveau, siden man begyndte at måle for 65 år siden. I følge IPCC, FN's klimapanel, har man ikke oplevet så højt et niveau i mindst to millioner år.
Samtidig var koncentrationen af metangas, der primært udledes af landbrug, olie og gas, sidste år den fjerdestørste, siden man begyndte at måle på gassen.
Det kommer i kølvandet på 2020 og 2021, hvor udledningen af metangas også satte rekorder.
Den sidste af de store menneskeskabte gasarter, nitrogenoxid, også kendt som lattergas, tager ligeledes sin tredjestørste stigning siden 2000.
'Ikke overraskende, men bekymrende'
Tallene kommer ikke bag på Sebastian Mernild, der er professor hos SDU og har været med til at udarbejde en af de seneste klimarapporter for FN's klimapanel. Men det ændrer ikke på et grundlæggende faktum.
- Det er ikke overraskende, men det er bekymrende, siger han.
Selvom udledningen af CO2 til atmosfæren ikke går helt så hurtigt, som det var tilfældet sidste årti, så skal vi, med den fart udledningen har lige nu, kigge langt efter Paris-aftalens mål om, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader sammenlignet med førindustrielt niveau.
- Det, vi forventer, er, at vi allerede inden for en 10-12-årig periode vil passere de her 1,5 grad, der er en del af Paris-aftalen, siger Sebastian Mernild.
Kigger vi frem mod udgangen af dette århundrede, vil vi skulle tage favntag med en langt større temperaturstigning.
- Noget af det, vi vurderede i FN’s klimapanel, var, at som den nuværende politik er på området, så vil vi ende ud i en temperaturstigning på 3,2 grader i 2100.
Har den grønne omstilling ikke fået fat?
Men vi har jo oplevet et markant fokus på grøn omstilling de sidste mange år. Hvorfor kan vi ikke se det på vores udledning?
- Selvom vi jo herhjemme i vores lille land har meget mere fokus på vind og sol og andre vedvarende energiformer, er der er en stor dynamik i den store verden, som i endnu højere grad spiller ind.
- Når vi kigger ind i Kinas udledning, så er den næsten eksploderet siden år 2000 frem til i dag. USA's er godt nok faldet lidt, men en amerikaner udleder fortsat betydeligt mere, end en kineser. Indien er også begyndt at kravle deropad, siger Sebastian Mernild.
Han peger blandt andet på, at stigende levestandarder i Kina og Indien har hævet befolkningens forbrug.
- Men der er også mange store vestlige industrivirksomheder, der har udflyttet deres produktion til Indien og Kina, lyder det.
Påvirker også Danmark
Flere steder i verden er klimaforandringer allerede nu overordentligt tydelige.
Sidste sommer var Europa ramt af en voldsom tørke, i Afrika skaber klimaforandringerne flere sultkatastrofer, og kigger man sydpå i Europa, så er Spanien, allerede inden sommeren i år er startet, plaget af flere skovbrande.
Se billeder fra Spanien her:
Også i Danmark mærker vi allerede, at det bliver varmere og varmere. Og den udvikling vil fortsætte, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter.
- I Nordeuropa – som er den region, der gælder Danmark – kan man forvente en temperaturstigning på fem grader i forhold til 1850. Det vil give et varmere, men også vådere klima, og vil forventeligt betyde hyppigere oversvømmede landarealer, og kældre, der står under vand, fortæller Sebastian Mernild.
Hvad er næste skridt?
Tilbage står så spørgsmålet, hvad gør vi for at modvirke de katastrofale følger af klimaforandringerne?
Og vi har faktisk svaret - sådan da.
FN's seneste IPPC-klimarapport konkluderer nemlig, at det ikke kræver nye opfindelser, hvis vi skal holde temperaturstigningerne på under 1,5 grad i dette århundrede. Der findes allerede i dag "adskillige og effektive" måder at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Samtidig lyder det også fra FN's klimaråd, at der er "tilstrækkelig global kapital" - altså penge nok - til at gøre det. Nu skal pengene så bare afsættes til at begrænse klimaforandringerne.
Og spørger man Sebastian Mernild, ved han godt, hvor man bør bruge de penge.
- Nu er jeg jo selv ansat på et universitet, men det, det kræver, er, at vi investerer rigtig meget i forskning, så vi kan finde nogle alternativer til fossile brændsler, der er både billigere og bedre, siger han.
Så du ser det ikke som realistisk, at vi globalt set sænker vores energiforbrug ved at sænke vores krav til levestandard?
- Nej, det gør jeg ikke umiddelbart. Og det er skidesvært for i for eksempel Indien eller Kina, vil man jo gerne have vækst og samtidig trække folk ud af fattigdom og op i middelklassen. Og så forbruger man bare mere.
- Så det er jo storpolitik. Og skulle vi sige, ”det må I ikke”, når vi selv forbruger så meget?