Danmark kan være meget længere fra at nå sit første klimamål i 2025, end regeringen siger.

Så sent som for to uger siden sagde klimaminister Lars Agaard (M), at der kun mangler politiske tiltag, der reducerer Danmarks udslip med 0,6 millioner ton CO2.

Men i en ny analyse fastslår den grønne tænktetank Concito, at der mangler reduktioner for 2,4 millioner ton for at nå målet.

Det svarer til mere end udledningen fra samtlige lastbiler i hele Danmark. Og er fire gange så meget, som regeringen selv er kommet frem til.

- Vores beregninger viser, at vi altså er et godt stykke længere fra målet, siger Christian Ibsen, direktør i Concito.

Danmarks bidrag til en kølig planet

Klimamålet i 2025 er det første klimamål, som Folketinget har sat sig.

Det er skrevet ind i klimaloven, og pointen med målet er at sørge for, at Danmark giver sit bidrag til at holde temperaturerne på kloden nede på et sikkert niveau.

- Det er jo en lakmusprøve på, om vi overholder vores klimapolitik. Altså laver vi bare mål og planer, eller leverer vi også på det, som regeringen har sagt, siger Christian Ibsen.

Regeringen forsikrede på et møde på Marienborg sidste måned, at de er meget tæt på at nå klimamålet i 2025.

- Foråret er grønt, og i år bliver det ekstra grønt, lød det fra klimaminister Lars Aagaard (M).

Og i et senere interview med DR fastslog ministeren:

- Vi har også været meget tydelige omkring 2025-målet, at vi ser en manko, der hedder 0,6 millioner tons, udtalte Lars Aagaard, og henviser med ordet "manko" til det tekniske begreb, ministeriet bruger om den ekstra reduktion, der mangler for at leve op til målet.

Den udlægning er flere oppositionspartier ikke enige i.

Fælles opråb fra begge fløje i oppositionen

Tidligere på ugen kom Enhedslisten, De Konservative, SF og De Radikale med en fælles melding, hvor de opfordrer til mere klimahandling, da de mener, at der er "udsigt til, at Danmark ikke når vores 2025-mål for reduktion af vores klimaforurening".

- Det vil skade klimaet, Parisprocessen og troværdigheden, hvis et land ikke overholder sine mål, og det gælder i særdeles for et land som Danmark, der markedsføres som et grønt foregangsland, lyder det i teksten.

Den kritik gentager partierne efter Concitos analyse.

- Det er gravalvorligt. Det svarer til, at regeringen er ude og løbe et marathon og så stopper de en kilometer før mål og jubler over at have vundet. Sådan kan man jo ikke gøre, siger Mai Villadsen, politisk leder i Enhedslisten.

Kritik for fiksfakserier

Regeringen kommer blandt andet frem til et lavere tal, fordi de regner 2025-målet anderledes ud end aftalt.

Da Folketinget blev enige om et klimamål i 2025, besluttede man, at det skulle opgøres som et gennemsnit af udledningerne i årene fra 2024-2026. Men regeringen har valgt at opgøre det som et enkelt år i 2025, hvilket får vejen til at nå klimamålet til at se lettere ud.

- Det er noget værre fiksfakseri, og det undrer mig virkelig, siger Mai Villadsen.

- Man kan jo godt frygte, at det i virkeligheden er bevidst, fordi det får regnestykket til at se bedre ud.

Også klimaordfører for De Konservative, Mona Juul, er skeptisk for regeringens måde at fremstille regnestykket på.

- Det giver anledning til, at vi skal have stille ministeren endnu flere spørgsmål, siger hun.

Regeringen er også tidligere blevet kritiseret for at pynte på tallene for klimamålene.

Mere diesel solgt ved grænsen

Også Klimarådet - regeringens uafhængige rådgivere - har ad flere gange advaret om, at regeringen ikke er på rette vej til at nå målene.

Rådet har blandt andet peget på, at regeringen er for optimistisk i dens beregninger af, hvor hurtigt det vil være muligt at fange CO2 og lagre det i undergrunden, og det er senere blevet bakket op af landets førende forsker på området.

Regeringen har dog indrømmet, at der ikke vil blive fanget CO2 lige så hurtigt, som de ellers havde lovet. Men ifølge Concitos analyse er de stadig for optimistiske og regner med for store reduktioner fra CO2-fangst.

Optimismen er også for stor, når det gælder beregningen af hvor meget diesel og benzin, der bliver solgt ved grænsen, fremgår det af Concitos regnestykke.

I dag kører mange - især vognmænd - til Danmark for at tanke, da vi har en lavere pris på diesel. Det skyldes, at Tyskland har indført en højere afgift på diesel og benzin, som vil stige over de kommende år.

Ifølge Concito vil det øge grænsehandlen med diesel og benzin, og udledningerne fra det salg vil tælle med i det danske regnskab. Det samme er Skatteministeriet selv kommet frem til.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at svare på kritikken i et interview. Han har sendt et skriftligt svar på Concitos beregninger, men i det forholder han sig ikke til de nye beregninger, der viser, at Danmarks kan være meget længere fra at nå 2025-målet.

- Vi står fast på at indfri klimamålene, og vi vil tage de beslutninger, der er nødvendige for at nedbringe udledningen, skriver han.

- Derfor foreslår vi at øge kravene til at få flere grønne brændstoffer i tanken.

Regeringen har sidste måned sagt, at de vil nå i målet - som de altså mener at være tæt på - med de sidste reduktioner ved at blande flere biobrændstoffer i benzin og diesel.

En løsning som en lang række eksperter har advaret mod. Fire professorer fra tre forskellige universiteter skrev blandt andet tidligere på ugen et indlæg, hvor de advarer mod, at flere biobrændstoffer blot vil øge klimagasudledningen og samtidig gå ud over biodiversiteten.