Der er gjort plads til ønskebarnet i familien Frimann Bøgedahls hus i et søvnigt sølvbryllupskvarter i den midtjyske by Bjerringbro.

28-årige Anne-Sofie og 32-årige Michael har forsøgt at få et barn i snart to år. Men efter timelange besøg hos fertilitetslæger med sædundersøgelser, livmodertjek og knuste drømme, er der stadig tomt på børneværelset. Lidt endnu i hvert fald.

- Vi havde en naiv tro på, at jeg sagtens kunne blive gravid. Jeg var jo relativt ung, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre, siger Anne-Sofie.

Mere end hver tiende dansker vil ifølge Patienthåndbogen lide af ufrivillig barnløshed på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Men selvom mange danskere kæmper med barnløshed, er det noget, der bliver indenfor husets fire vægge. Det er stadig tabubelagt og svært at tale om, forklarer Anne-Sofie.

Derfor står hun og Michael frem med deres historie, som de håber, vil hjælpe andre i samme situation.

Barnløsheden gnaver sig fast

Anne-Sofie kigger på sin mand.

Ingen af deres forældre eller søskende har haft problemer med at få børn. Så hvorfor har de?

- Fies far gjorde jo Fies mor gravid bare ved at kigge på hende. Og mine forældre har heller ikke haft problemer, siger Michael.

Men den ufrivillige barnløshed gnaver sig alligevel fast i Anne-Sofie og Michael. Og det er frustrerende, når det virker som om, at alle andre får børn med det samme.

- Det her med at stå ved siden af en veninde, der har fået et barn uden rigtig at prøve. Det er bare helt vildt frustrerende, siger Anne-Sofie.

Michael lægger armen om hendes skuldre, mens hun fortæller videre.

- Inderst inde er man jo glad på deres vegne. Men man er skide misundelig. Og det er unfair. For hvorfor lykkes det ikke for os, siger hun.

Ingen børn og én hund

I oktober 2016 flytter Anne-Sofie og Michael fra deres lille lejlighed i Aarhus og køber huset i Bjerringbro. Her er der nemlig plads til en familieudvidelse - men den lader vente på sig.

Knap et år efter at parret har prøvet på at blive gravide, beslutter de sig for at få en hund. De køber den plettede hund, Aston, der følger med i parrets samtale fra sofaen.

- Vi ventede med at prøve at få børn, til efter vi blev gift, så Anne-Sofie kunne nyde dagen fuldt ud. Men der skete bare ikke noget, siger Michael.

Barnløsheden er uforklarlig

Parret besøger deres læge i maj måned 2017. De vil finde ud af, hvorfor der ikke vokser et lille barn i Anne-Sofies mave. Det kræver dog tålmodighed, før de kan få svar. Anne-Sofie lider nemlig af lavt stofskifte, som skal reguleres, før fertilitetsbehandlingen kan begynde.

Og da behandlingen endelig begynder i efteråret 2017, får parret ikke mange svar på deres spørgsmål. Anne-Sofie og Michael er sunde og raske. Derfor får de diagnosen uforklarlig barnløshed. En diagnose der bliver givet til 10 til 15 procent af alle ufrivilligt barnløse par, fordi lægerne ikke kan forklare årsagen til den manglende graviditet.

- Jeg var mega skuffet. Jeg havde troet, vi fik en diagnose. At Michael havde dårlig sædkvalitet, eller at jeg havde en cyste på æggestokken. Men der var intet i vejen, fortæller Anne-Sofie.

Michael er til gengæld lettet.

- Jeg var glad for at finde ud af, at der ikke var noget galt. Hvis nu min sæd havde været helt død, så havde vi ikke haft flere muligheder for at få vores eget barn, fortæller Michael.

Gusten lædersofa og pornofilm

Tilbage i 2013 møder Michael for første gang Anne-Sofie på netdating. Michael er den første, Anne-Sofie chatter med, og det er egentlig mest for sjov. Men med tiden bliver beskeder til kærlighed. Og tre år senere kommer et brændende ønske om at få børn.

- Jeg har ikke altid vidst, jeg ville have børn. Men så mødte jeg Michael. Efter jeg mødte ham, har jeg ikke været i tvivl, siger Anne-Sofie.

Michael har dog altid drømt om familielivet med mange børn. Men det kræver en sædprøve - og den skal Michael levere i et såkaldt "Gentleman"-rum.

- Man går ind i et rum, hvor der står ’Gentleman’ på døren. Der er en lidt gusten lædersofa og et par pornofilm og -blade. Det er sgu ikke så hyggeligt. Men man gør jo, hvad man skal, griner han.

Hormonhumør og kvalme

I marts måned i år bliver Anne-Sofie første gang insemineret med Michaels sæd. Insemination er en af de mest almindelige former for fertilitetsbehandling i Danmark, og sidste år udførte lægerne 18.748 af denne slags behandlinger, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Under behandlingen bliver en oprenset portion sæd sprøjtet op i kvindens livmoder. Op til inseminationen skal kvinden selv stikke sig med hormoner, så hendes æg modnes, og hun får den bedst mulige ægløsning.

Det er meget forskelligt, om kvinden oplever gener fra hormonindsprøjtningerne - men kendte bivirkninger er kvalme, hedeture, brystspænding, hovedpine og træthed.

Anne-Sofie synes ikke, det er slemt at skulle stikke sig i maven med hormonerne. Hun synes heller ikke, hun er hårdt ramt af bivirkninger. Men Michael lægger alligevel mærke til en af slagsen, da Anne-Sofie vasker op i køkkenet.

- Jeg spurgte, om jeg lige måtte komme til vasken. Og så sagde Fie: ”Nej, altså jeg står lige og vasker op”. Jeg fik bare nej, nej og nej, siger Michael, der forklarer, at han grinte af situationen, og at han og Anne-Sofie egentlig sjældent skændes.

Inseminationerne slår fejl

Det lykkes hverken første eller anden gang, Anne-Sofie bliver insemineret.

- Efter den første gang, sagde min mavefornemmelse bare, at jeg ikke var gravid. Det var lidt nedslående, men for mange sker det ikke i første hug, siger Anne-Sofie.

Parret kører endnu en gang den timelange tur til fertilitetsklinikken i Skive, og Anne-Sofie bliver igen insemineret. Men heller ikke her er der gevinst.

- Da begynder jeg at tænke på, om kemien mellem Michael og jeg bare er dårlig, siger Anne-Sofie.

Farvel til kemien

Netop kemi er der ikke meget af i huset i Bjerringbro. I hvert fald ikke den skadelige af slagsen, som ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen kan indeholde hormonforstyrrende stoffer - og som kan skade fertiliteten.

Rapporten konkluderer, at mænds sædceller kan blive påvirket af stoffer som phthalater, BPA og parabener, der for eksempel findes i vores plastik, mademballage og cremer.

Og det lytter de til, hjemme i det gule murstenshus.

Parfumerede sæber og shampooer ryger derfor i skraldespanden, og light-sodavanden bliver hældt i køkkenvasken. Grøntsager og vitaminer smides i indkøbskurven, for jo færre kemikalier, jo bedre.

To streger på pinden

Måske har det hjulpet at skifte cola light ud med vand, for tredje gang Anne-Sofie bliver insemineret, føles det anderledes.

- Jeg havde en fornemmelse af, at nu sker det. Jeg havde et super æg, der var helt perfekt, siger Anne-Sofie.

Hun skal faktisk vente cirka to uger, før hun tager en graviditetstest, men hun kan ikke dy sig. På testen kommer antydningen af to streger, men hun er lidt usikker på, hvad det betyder.

Et par dage efter tager hun derfor en ny test. To klare streger former sig på den hvide pind. Den er positiv, men parret tør ikke juble for tidligt. Tre dage efter tager Anne-Sofie derfor endnu en test. Den er 100 procent positiv, og der er ingen tvivl: Anne-Sofie er gravid.

- Det var kæmpe stort. Vi var så glade. Jeg havde sommerfugle i maven og var helt rastløs. Totalt over-lykkelig, siger Anne-Sofie.

Oliver, Ellie eller Nelly

Til næste år bliver Anne-Sofie og Michael forældre. Forestillingen om at leve uden børn er pludselig meget mindre, og ønskebarnet er på vej.

- Vi frygter, at det bliver et forkælet barn, griner Anne-Sofie.

Det er en af grundene til, at de kommende forældre gerne vil have flere børn. Måske kan det lykkes uden hjælp næste gang.

- Vi vil gerne have tre til fire børn. Og der skal ikke være forskel på, hvordan de skal behandles i forhold til, hvordan de er blevet lavet, siger Michael.

Måske skal barnet hedde Lui eller Oliver. Måske bliver det Ellie eller Nelly. Parret kender nemlig den præcise dato for, hvornår deres ønskebarn blev undfanget – på Anne-Sofies farmors fødselsdag.

- Vi blev insemineret den 5. maj 2018. Min farmor, Nelly, kunne have fyldt år der. Jeg tænker, at hun sendte os en kærlig tanke, slutter Anne-Sofie.