En sommerdag i juli måned 1978 kom et helt unikt barn til verden på et hospital i Greater Manchester. Barnet ved navn Louise Joy Brown blev ikke skabt på normal vis. Hun blev lavet af dygtige læger og biologer i en petriskål.
Lægerne Robert Edwards og Patrick Steptoe brugte befrugtningsmetoden IVF til at skabe den i dag 40-årige Louise Brown. Teknikken kaldes også reagensglasbehandling, og med den kan kvindens æg befrugtes med mandens sæd uden for kroppen.
I dag er mere end otte millioner mennesker kommet til verden med hjælp fra reagensglasbehandling, viser data om fertilitetsbehandling fra 1991 til 2014.
- Fertilitetsbehandling er kommet for at blive, og behandligen buldrer derudaf. Også i de lande, som ikke er en del af den vestlige verden, siger Anders Nyboe Andersen, professor på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.
Behandlinger som insemination, ægdonation og reagensglasbefrugtning bliver mere og mere tilgængelige på verdensplan.
Det har også betydet, at antallet af danske fertilitetsbehandlinger næsten er fordoblet de seneste 20 år. Sidste år blev der udført 38.628 behandlinger, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab.
Det er mainstream at få behandling
Flere og flere par får besvær med at kunne få deres barn på naturlig vis.
Ifølge læger fra Rigshospitalet er nedsat frugtbarhed faktisk en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Norden, og helt op til hver fjerde skandinav vil få problemer med at få børn.
Det kan mærkes på fertilitetsklinikkerne landet over. Omkring 9 procent af alle danske børn blev bragt til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling i 2017.
- Det er blevet mainstream og en accepteret ting at modtage behandling. I Danmark er der generelt tillid til behandlingerne, og de er reguleret på en fornuftig måde, siger Anders Nyboe Andersen.
Han forklarer, at Danmark er langt fremme i forhold til andre dele af Europa, når det kommer til at hjælpe personer med forældredrømme, der ikke vil blive til virkelighed.
Faktisk var Danmark i en årrække det land, sammen med Belgien, hvor der udførtes flest behandlinger per indbygger, forklarer Anders Nyboe Andersen.
Europæiske læger sprøjter helst sæd ind i ægget
36 procent af kvinder i reagensglasbehandling i Europa ender med at blive gravide, viser statistikkerne.
De nyfødte reagensglasbabyer bliver i flere europæiske lande oftest skabt med befrugtningsmetoden ICSI.
Her bliver sædcellen sprøjtet direkte ind i kvindens høstede æg i stedet for, at den selv skal manøvre sig vej til ægget for at befrugte det som ved en almindelig reagensglasbefrugtning
I Danmark anvender vi dog kun denne metode ved halvdelen af behandlingerne. Ifølge Anders Nyboe Andersen er der nemlig ikke nogen dokumenteret gevinst ved at lave ICSI som rutinemetode, som man typisk gør i Sydeuropa.
- Her i Skandinaven fastholder vi princippet om at lade mest muligt foregå på den naturlige måde og holder os til 50 procent IVF og 50 procent ICSI, siger Anders Nyboe Andersen.
Hvis man selv vil forsøge at gøre noget godt for sine egne chancer for at få børn uden brug af hverken ICSI eller IVF, opfordrer Anders Nyboe Andersen til at starte med at få børn i god tid. Også selvom det kan være en udfordring.
Æggene bliver nemlig færre og af dårligere kvalitet, desto ældre man bliver. Desuden har man større risiko for at udvikle sygdomme med alderen.
- Op til du er små 35 år, er fertiliteten okay hos kvinden. Men du ophober jo risici gennem tilværelsen for at pådrage dig et eller andet, der påvirker fertiliteten, siger Anders Nyboe Andersen.