Har du i dag problemer med at få børn og må have hjælp, ender du nok i IVF-behandling, som man i daglig tale kalder for reagensglasmetoden. Det er nemlig en af den mest brugte former for fertilitetsbehandling i Danmark.
Men ifølge professor i fertilitet på Rigshospitalet, Anders Nyboe Andersen, resulterer IVF-behandling hvert år i, at omkring 200 danske kvinder bliver alvorligt syge.
- Vi har et problem med kvinder, der bliver overstimulerede af de hormoner, de tager i forbindelse med behandlingen. Vi har stadig et par hundrede patienter hvert eneste år, der bliver hospitalsindlagte, siger han.
Men det problem er professoren sikker på, at vi kommer til at løse i fremtiden. Ved at fryse kvindens æg ned og sætte det op, når det passer med hendes naturlige cyklus, kan man undgå at kvinden skal stikke sig selv med kunstige hormoner.
- Vi kan undgå overstimulation ved kun at arbejde med frosne æg. Vi fryser dem ned med en hurtig metode - og sætter dem op fem dage senere. En overskuelig ændring, som laver ganske meget om, siger han.
Æggestokkene svulmer op
Selvom overstimulation kun rammer ganske få kvinder hvert år, er det en alvorlig sygdom. De hormoner, som kvinder i fertilitetsbehandling tager for at sætte gang i ægløsningen, kan nemlig få æggestokkene til at svulme voldsomt op.
Selvom lægerne er opmærksomme på, hvilke kvinder det kan ramme, kan hormonet HCG få blodkarrene i æggestokkene til udvide sig og begynde at lække væske. Den væske kan i særligt slemme tilfælde strømme ud af æggestokkene, og det kan blandt andet føre til slemme mavesmerter, voldsom kvalme, vejrtrækningsbesvær og en vægtforøgelse på 15 til 20 kilo i løbet af kun 10 dage.
Og det kan i yderst sjældne tilfælde føre til dødsfald.
Derfor er Anders Nyboe Andersen sammen med en række kolleger i ind- og udland ved at gennemføre et stort forskningsprojekt, der skal fastslå, om metoden med at fryse æg ned er lige så effektiv fertilitetsbehandling, som at bruge de kunstige hormoner.
Overbevisende resultater på vej
Professoren er lige nu ved at afslutte forskningsprojektet, hvor hele 438 patienter har medvirket. Og han er, selvom al data ikke er behandlet endnu, meget optimistisk i forhold til resultaterne.
- Vi har overbevisende tal, der viser, at graviditeterne går bedre, hvis æggene er frosset ned. Det samme viser kinesisk og amerikansk forskning, siger han.
Og det kan få stor betydning for fertilitetsbehandling i fremtiden.
- Udefra kan det virke som en relativ lille ændring i vores tilgang til fertilitetsbehandling, men det betyder noget for de knap 20.000 befrugtninger med reagensglas hvert eneste år, siger han.
Tvillingeproblemet blev løst
Problemet med overstimulerede kvinder er ikke den første udfordring, moderne fertilitetsbehandling er løbet ind i. I mange år var det et stort problem, at kvinder, der blev kunstigt befrugtet, havde en langt større risiko for at få tvillinger, forklarer Anders Nyboe Andersen.
- I starten var den danske tvillinge-hyppighed på hele 28 procent, når vi brugte IVF-behandling. Nu er vi på 4,2 procent - og det er kun lidt højere end resten af befolkningen, siger han.
Det kan måske lyde som en dejlig ting, at flere fik tvillinger før i tiden, men risikoen for at noget går galt, er markant større, når man har to babyer i maven. Mere end 60 procent af alle tvillinger bliver født for tidligt, og samtidig er risikoen for medfødte fejl på hjertet eller rygmarvsbrok næsten dobbelt så stor.
Anders Nyboe Andersen og hans kolleger er derfor gået fra at sætte 4 æg op per forsøg til i dag kun at sætte et æg op. Og det har løst problemet, forklarer han.
Vi må vente på resultaterne
Om problemet med overstimulerede æggestokke bliver løst i fremtiden, vil tiden vise, forklarer Anders Nyboe Andersen. Resultaterne af det store forskningsprojekt udkommer nemlig først i august 2019.
Og professoren håber, at tallene afslører en sidegevinst.
- Jeg håber, at metoden giver bedre graviditetschancer, for der er ikke lavet en behandling, der giver de graviditetschancer, vi har brug for, uden brug af hormoner, slutter han.