Denne artikels kilder anvender i det nedenstående termerne transseksuel og kønsskifteoperation. I dag bruger man begreberne transkønnet og kønskorrigerende eller kønsbekræftende operation. For eksempel er en transkvinde en person, der oplever sig som kvinde, men som er tildelt mandligt køn ved fødslen.

Scenen i filmen ‘Junior’, hvor Arnold Schwarzenegger får ultralydsscannet sin gravide mave, kan blive til virkelighed, inden vi får set os om.

Ifølge forsker i fertilitet ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, Stine Gry Kristensen, har vi nemlig allerede teknologien til at gøre mænd gravide i dag.

- I Sverige har de udført en del livmodertransplantationer indtil videre - godt nok fra kvinde til kvinde. Og kan du gøre det med kvinderne, kan du sandsynligvis også med mænd. Du tager jo hele livmoderen ud, hvor barnet skal ligge i. Så det sker nok snart med en mand, da behovet eksisterer hos eksempelvis transeksuelle kvinder, der er født mænd, siger hun.

Snakken om gravide mænd blev for alvor sparket i gang i forskerkredse, da Dr. Richard Poulson, tidligere formand for ‘The American Society for Reproductive Medicine’, sidste år udtalte, at vi nu har nået et punkt, hvor det er muligt at gøre mænd, der tager kvindelige hormoner, gravide.

Men selvom forskere i hele verden snakker om muligheden, tror Stine Gry Kristensen ikke, at vi kommer til at se gravide mænd her i Europa lige foreløbig. Vi har for mange etiske barrierer, understreger hun.

- Jeg tror mere, at det er i østen eller i USA, vi kommer til at se den første gravide mand. Deres etiske tilgang er til tider knap så konservativ. Så måske sker det om et par år, siger hun.

Mænd med maver

Indtil videre er det kun i Sverige og USA, det er lykkedes at transplantere en livmoder fra en kvinde til anden - og efterfølgende opnå en vellykket graviditet. Ingen andre steder på kloden er det sket.

Endnu har ingen offentliggjort planer om at transplantere livmoderen ind i en mand - og operationen rejser da også nye udfordringer.

- Man skal skabe et miljø, der er stort set ligesom kvindens. Der er god plads inde i bughulen hos mænd - den er rimelig fleksibel. Men mandens bækken er ikke bygget til en fødsel, så det skal ske ved kejsersnit, forklarer Stine Gry Kristensen.

Og så skal manden også tage en masse hormoner.

- Når læger laver kønsskifteoperationer i dag, så giver de i forvejen kvindelige kønshormoner til mændene. Derudover, understøtter lægerne i stor udstrækning graviditeter med donor-æg hos infertile kvinder, der ikke selv producerer hormoner nok. Så det har lægevidenskaben egentlig ret godt styr på. De skal have en masse progesteron og østrogen, siger hun.

Nye muligheder udfordrer etikken

For Gorm Greisen, formand for etisk råd, er idéen om gravide mænd heller ikke noget, der umiddelbart falder i god jord.

- Generelt, når man taler om fertilitet, snakker man om, hvem man får barnet for. Er det for barnets skyld? For forældrene? Eller for samfundet skyld, man får et barn? Jeg er tvivl om, hvordan det vil påvirke børnene, at blive født af far, siger han.

Og så er han også bekymret for, hvordan det vil påvirke kønsrollerne, hvis fædre pludselig kan bære barnet gennem graviditeten.

- Vi har nogle etablerede kønsroller, og det er nok meget fornuftigt. Hvis et samfund skal fungere, skal man have en rollefordeling. Jeg ved godt, det lyder gammeldags og konservativt, siger han.

Kunstige sædceller og æg

Livmodertransplantationer er ikke den eneste teknologi, som de næste få år kan vende op og ned på fertilitetsbehandlingen.

Sidste år lykkedes det forskere fra det kinesiske videnskabsakademi at konvertere stamceller fra mus til sædceller. Sædceller, som de så efterfølgende befrugtede hunmus med og fik sunde museunger ud af.

Og ifølge Stine Gry Kristensen kan den teknologi højst sandsynligt bruges på mennesker.

- Man siger i forskningsverdenen, at er det lykkedes på mus, så går der 10-15 år, og så kan vi det samme på mennesker, siger hun.

Få børn med dig selv

En gruppe forskere fra Kyushu University i Japan formåede for et par år siden at lave hudceller fra mus om til museæg. Og det giver nogle helt nye perspektiver for, hvem der kan få børn med hvem.

- Vi vil på et tidspunkt kunne producere kønsceller selv. Vi kan fortælle cellen: “du skal ikke være en hudcelle, men en sædcelle eller en ægcelle.” Og det betyder i princippet, at du kan få børn med dig selv, siger hun.

Hvis teknologien kan overføres fra mus til mennesker, vil du i princippet kunne få taget to hudceller fra din krop og få dem lavet om til henholdsvis sædceller og æg. Og så kan du befrugte dit eget æg med din egen sædcelle.

Men bare fordi teknologien åbner for muligheden, betyder det jo ikke, at man skal gribe den, forklarer Stine Gry Kristensen.

- Lige det med at lave et barn med sig selv er rent genetisk måske ikke så smart. Naturen er designet til, at der skal være diversitet. Og i dette scenario vil du være for nært beslægtet med dig selv, hvilket medfører øget risiko for sygdom. Derfor kan du på den lange bane ikke holde en befolkning kørende med dine egne gener, siger hun.

God nyhed for homoseksuelle

Den nye teknologi åbner også for, at to mænd eller to kvinder kan få et barn sammen - med begges gener. I dag må lesbiske vælge en af parternes gener, når de for eksempel benytter sig af donorsæd.

Og så åbner det muligheden for, at mænd med alt for dårlig sædkvalitet - eller kvinder, der ikke har flere æg - kan få børn alligevel.

- Hvis det bare er at tage en hudcelle ud og omprogrammere den, så kan vi behandle alle former for infertilitet i fremtiden, siger Stine Gry Kristensen.

Men Gorm Greisen fra Etisk Råd ser problemer i, at alle pludselig kan få børn med alle - og endda med sig selv.

- Det er en helt skæv vej at gå. Hvis man ikke kan holde andre mennesker ud, skal man så stadig have et barn? Bliver det et rimeligt barn-voksen-forhold? Det tror jeg ikke, siger han.

Skub overgangsalderen med ti år

Hjemme i Danmark på Rigshospitalet foregår der også en masse forskning i fremtidens fertilitetsbehandlinger. På Reproduktionsbiologisk Laboratorium arbejder Stine Gry Kristensen og hendes kollegaer med at isolere og opformere stamceller fra små drengetestikler, så de senere kan give drengene evnen til at få børn tilbage.

Og sammen med en række af sine kolleger, arbejder hun også på en teknik, der kan skubbe kvinders overgangsalder med fem til ti år.

- Vi opererer hele den ene æggestok fra cancerramte kvinder ud - for stråling og kemo ødelægger æggene. Så fryser vi vævet, og når de er raske, sætter vi det op lidt ad gangen igen. Det kan vi i princippet også gøre ved raske kvinder og på den måde udskyde overgangsalderen, siger hun.

En kvinde går nemlig først i overgangsalderen, når hun ikke har flere æg at modne i æggestokkene. Men kroppen fortsætter med at producere de hormoner, der forhindrer overgangsalderen i at gå i gang, når Stine Gry Kristensen sætter væv med æg tilbage.

Og i princippet kan hun næsten helt forhindre kvinder i at gå i overgangsalderen ved at blive ved med at sætte væv op, forklarer hun.

Men som det er nu, er det ikke lovligt.

I Danmark må man kun fryse æggestok-væv ned, hvis man har en sygdom, der kan forhindre en i at blive gravid i fremtiden.

Derfor hjælper Stine Gry Kristensen kun små piger og unge kvinder, der på grund af cancer eller genetiske sygdomme, risikerer at miste deres fertilitet. Så har de nemlig chancen for at få børn i fremtiden.