Det har i sandhed været de unge stjerner, som har trukket overskrifter ved vinter-OL.

Flere teenagere er steget helt til tops i Beijing og har vundet guldmedaljer og opmærksomhed.

En opmærksomhed, som også har smittet af på de unge topatleters sociale medier, hvor følgerskarene for flere er vokset med over 100 procent.

Ifølge Benjamin Rud Elberth, som er mangeårig ekspert og rådigiver i digital kommunikation, er de mange nye følgere endnu en kærkommen sejr for de unge, triumfenrede atleter.

- De ved nemlig, at de kan tjene lige så mange eller flere penge ved at være gode på de sociale medier, som de kan ved at vinde præmiepenge som atleter, siger Benjamin Rud Elberth.

- De kan bruge de mange følgere til at aktivere endnu flere sponsorater. I dag er det en naturlig del af ’jobbet’ som atlet.

18-årige Eileen Gu er en af de atleter, der har vundet mange flere følgere under OL.

Den kinesiske freestyle-skiløber, som har vundet tre medaljer ved OL i Beijing, er gået fra cirka 256.000 følgere til 1,3 millioner følgere på to uger.

Hun er blevet så populær i Kina, at det sociale medie Weibo, brød sammen, da hun vandt OL-guld i big air-konkurrencen.

'En maskine der skal fodres'

Selvom flere følgere på de sociale medier ofte betyder flere penge for atleterne, koster det også meget energi og tid at holde på følgerne. Sociale medier er både en gunstig mulighed og en ekstra arbejdsbyrde i moderne sport. Særligt for unge, eksponerede atleter, mener Benjamin Rud Elberth.

- For at vinde en olympisk medalje skal du træne, restituere og spise. Men samtidig er sociale medier en maskine, der skal fodres. Og det er jo et pres for atleterne, siger Benjamin Rud Elberth.

De mange følgere på sociale medier er ikke kun en potentiel guldgruppe for sportens nye stjerner.

For hvis præstationerne svigter, og stjernestøvet falmer, kan atleterne også eksponeres for mange negative og hadefulde beskeder i indbakken.

- Hvis de ikke var på de sociale medier, ville de ikke få så ekstrem respons. Men fordi de bruger deres sociale medier som et talerør, får de også rigtig mange tæsk tilbage, når de fejler, siger Benjamin Rud Elberth.

Stort talerør

Atleterne kan ikke kun bruge deres sociale medier til kommerciel gevinst. De kan også bruges til at flytte holdninger, hvis de møder kritik i pressen. For eksempel mødte den 15-årige kunstskøjteløber og OL-guldvinder Kamila Valieva stor modstand, da hun fik en dopingsag på nakken under de olympiske lege.

- På de sociale medier har Valieva sit helt eget segment, der støtter hende i tykt og tyndt, siger Benjamin Rud Elberth.

- Her vil hun kunne fortælle, hvor uretfærdigt det er, hvis hun får frataget sin guldmedalje. På den måde vil hun kunne påvirke sine følgeres syn på hende, også selvom der kører en negativ sag om hende i medierne.

Det gode danske eksempel

Også danske verdensstjerner som Caroline Wozniacki og Viktor Axelsen bruger deres sociale medier med millioner af følgere som et professionelt, kommercielt værktøj.

Men også danske atleter med mindre rækkevide på de sociale medier bruger deres platforme til at promovore sig over for fans og sponsorer.

Blandt andet fremhæver Benjamin Rud Elberth den danske OL-speedskater Viktor Hald Thorup, som en af de bedst præsterende danskere på sociale medier.

- Han er faktisk rigtig dygtig til det. I forhold til det lille land han repræsenterer, og den sport han dyrker, har han formået at få 29.000 følgere på sin meget professionelle Instagram, siger Benjamin Rud Elberth.

- Før i tiden ville ingen sponsorer være tilfredse med at sponsorerer en atlet, der ikke fik meget tv-tid. Men det betyder ikke så meget i dag, så længe atleterne holder deres profiler på sociale medier aktive og attraktive.